Man skulle tro, at det var nemt at købe tøj, men hvis der er en ting, som internettet har lært en, så er det, at intet er simpelt. Hvad er #swag? Er OBEY stadig rebloggable? Skal jeg bede min storebror, der er på udveksling i USA, om at købe en SUPREME-cap med hjem, eller vil jeg blive grinet ud af klassen, der allerede er rykket videre? Ungdommen i dag er mere kompliceret end nogensinde, og selv når man tror, at man har ramt rigtigt, så er der nogen på sidelinjen klar til at skyde en ned.

Seneste streetwear-skandale, der har fået teens over hele landet til tastaturerne for at kalde hinanden ‘fags’ og give deres besyv med, er de såkaldte SEXY SWEATSHIRTS.

Sexy Sweatshirts_2

Bag det navn gemmer der sig egentlig blot crewneck-trøjer med all-over print, som åbenbart først nu kan lade sig gøre på grund af “en ny og revolutionerende måde at trykke tøj på” (via http://sw4336.smart-web.dk/ (stærk adresse, udstråler både seriøsitet og business knowhow IMO).

Sexy Sweatshirts

polak

Med under 1000 likes på deres Facebookside er der altså maximal steez/firstmoverpotentiale, men så skete det, at Streetammo, Danmarks vel nok førende streetwearbutik, lagde det her billede op på Facebook for at vise, at de nu ville føre dette mærke:

…og så var balladen i gang.

Hvad gør man så som en ung forstadsknægt, der bare gerne vil være lidt swag? Satser man på at købe en alligevel med fare for at se alle de andre fra folkeren rende rundt med dem under Distortion, eller er det tilbage på de sociale medier/blogs for at lure sig frem til det næste #hype-mærke?

Det er virkelig ikke nemt bare at have bekymringsfri good times med sine bedste venner nu til dags :(

Det er sjældent, at vi som normale og ligegyldige mennesker (læs = folk over tyve) får så skarpt et indblik i de ting, som teens går og tumler med i dagens Danmark. Skolereformer kan vente, vi snakker fashion her! Jeg håber for alle de unge, at de finder ud af, hvorvidt SEXY SWEATSHIRTS skal accepteres i den danske swagkanon sammen med Obey, Alis og camoprint – en krig som denne tjener ingen på (udover den danske kyniske streetwear-junta, der nyder godt af alle svungne Visa Electron-kort)!

fisketorvet tylerthecreator_fag

Skal du ha’ en SEXY SWEATSHIRT?? Hvilken af dine sweatshirts er mest sexy?? Har du SWAG?? Ville du også ønske, at du bare kunne gå i det tøj, du havde lyst til, uden at bekymre dig om, hvorvidt det kan Instagrammes??