"HHHHHHNNNNNGGGG!!!"- alle gymnasieknægte fra Nordsjælland

“HHHHHHNNNNNGGGG!!!”- alle gymnasiedrenge fra Nordsjælland

Supreme. Sig navnet, og horder af 15-25 årige knægte vil snuble i deres New Balance og daske hinanden med sammenrullede numre af Soundvenue-blade for at komme først til chancen for at sniffe til et par bukser ejet af en nordsjællandsk far, der har siddet og ventet på sin 16-årige 1.g-søn, der har prøvet den ene leopardprintede kasket efter den anden i næsten en time i Supreme-butikken, da de var i LA i sommerferien med familien.

Men er den tid forbi nu? I dag kunne førnævnte Soundvenue droppe bomben, at Supreme åbner en europæisk webshop. Det betyder altså langt lettere adgang til den hellige gral (og de har åbenbart også en butik i London, så allerede i 2011, da den åbnede, var skriften malet på væggen) og dermed #topswag til masserne.

Entry-level swaggots var umiddelbart begejstrede:

supreme_likes

Men som forventet var der også utilfredse miner fra dem, der nød godt af de misundelige blikke, når de var ude og shoppe eller til gårdfest hos Streetmachine og Le Fix:

rip_supreme aergerligt_supreme

Der er allerede skrevet mangt og meget om Supreme (og god knows, at vi har moret os meget over københavnernes forhold til det brand), så det vil jeg ikke komme ind på her (men at en artikel som den her er nødvendig er simpelthen så ufrivilligt morsomt, at det gør helt ondt), men vi glæder os på DUDE MANOR-redaktionen til at følge udviklingen! En ting er sikkert: Distortion-moden vil aldrig blive den samme!

supremeStory

Skal du ha’ en SUPREME-cap?? Leger du også camoprint/Supreme-druklegen, når du er til gårdfest/Distortion?? Hvad er dit yndlings-streetwear brand??