Det korte af det lange efter en aften i selskabet med ungdommen: De elsker breakdowns.

Det var konklusionen efter THE MOSH LIVES TOUR 2013 ramte vores elskede Kødby på Vesterbro torsdag d. 2. maj, og DUDE MANORs redaktion var, i selskab med nogle af vores nære venner, taget derud for at få afstøvet vores hengemte moshshorts, rette kasketskyggen ud igen, og finde de store stretches frem — nu skulle der danses!

Inden vi begiver os ud i at se nærmere på aftenens bands, er det klart tiden værd at stusse lidt over den intenst grimme flyer. I det seneste stykke tid har frontmanden fra Emmure, aftenens hovednavn, begivet sig længere længere ud i et delirium omhandlende computerspil, Marvel-superhelte, sammensværgelsesteorier og forskellige paralleluniverser (se f.eks. hans gennemgang af tekstern på deres forrige plade). Den seneste plade fra Emmures hånd er den middelmådige ‘SLAVE TO THE GAME’, med dertilhørende computerspilsartwork. Personen nederst til venstre er en ‘ond’ udgave af ZELDA, mens fyren nede til højre formentligt er VIVI fra Final Fantasy 9, og dragen til venstre er en POKÈMON (Charizad eller sådan noget). Det efterlader det mærkelige skelet af et dyr (øverst til højre) og den helt afsindigt numetal/rock’n’roll-tatoverings agtige dame i midten af billedet. Hvis du ved hvem det er, så informer os gerne!!! Anyway:

BURIED IN VERONA

IMG_0058

Der var klart med det samme, da vi ankom ti minutter inden i BURIED IN VERONAs sæt, at der blev spillet musik på scenen. Lydniveauet og folkene både på og scenen lod ingen være i tvivl om, at guitar, tromme, bas og vokal flød ud i lokalet, og efter deres cirka femogtyve minutters lange opvarmingsgig kunne ingen i deres gode sind tage fejl af, at man netop havde overværet en koncert med dertilhørende musik. Et par få breakdowns blev det til, og musikken var, så vidt vi kunne forstå, helt fin — 3 ud 6 scene haircuts til dem! Det er desværre utaknemmeligt at være åbner på en aften med 5 bands.

ATTILA

IMG_0097

Atilla gik stærkt på scenen med en dertilhørende ‘fuck the haters/middle fingers up if you don’t give a fuck’-attitude (via solbriller og faux læderjakke på forsangeren og diverse neck tats), og det var noget, de danske moshbros kunne bruge. Der blev slåsset i stor stil på gulvet, mens bandet gjorde deres bedste for at levere breakdowns til masserne. Som små mellemspil var der både lidt generisk euro-techno og titelmelodien til tv-serien THE WALKING DEAD (som en af vores venner var meget ked af at misse), inden det blev tid til flere breakdowns.

Det mest bemærkelsesværdige ved ATTILA var klart forsangerens vokal. Når han ikke gik ned i de helt dybe toneleje (som han gjorde ganske godt), så benyttede han sig også flere gange af en underlig form for hæs råbe-rap (hvis I kender hunden fra den gamle tegnefilmsserie, hvor nogle folk skulle fange en brevdue (“stop den brevduuue, stop den brevduue” osv.), så lød det lidt som dens grin).

ATTILA skaffede ikke nogen nye fans hos denne redaktion, men de folk, der var kommet for at høre dem, virkede begejstrede, og dem, der bare gerne ville moshe, fik også, hvad de kom efter. For det får ATTILA 3 ud af 6 store stretches på en tattoo-bro:

OBEY THE BRAVE

IMG_0156

Aftenens hovednavn for redaktionen, og medbragte venner, var uden tvivl de canadiske drenge i OBEY THE BRAVE. Frontmanden har tidligere været med i Despised Icon, et af de først deathcore bands (haha, er der nogen der stadig kan huske deathcore???). Deres seneste plade ‘YOUNG BLOOD’ fra 2012 er noget af det bedste inden for ‘super-ærlig-DU-KAN-GODT-KLARE-DET!!!!’-core, på denne side af HAVE HEARTs The Things We Carry. At synge med på ‘YOU LIVE, AND YOU LEARN!’ fra bangeren af samme navn var et totalt højdepunkt for redaktionen. At de derudover virkede glade for at være der, engagerede og som nogle helt fine dudes resonerede hårdt hos redaktionen! Hvis publikum havde været lidt mere festlige havde de fået perfekt 6 ud af 6 knuckle tats med meningsfyldte råd, men desværre må vi ende på 5/6:

CHELSEA GRIN

IMG_0220

Hvis nogen på et tidspunkt havde udsendt et memo om, at et breakdown klart ligger bedst sidst i nummeret, så havde CHELSEA GRIN ikke modtaget det. Her var man ikke nærig med dem, de blev drysset med gavmilde hænder udover hele deres sæt, og det rigtigt sjove ved dette var, at ‘the kids’ ikke havde noget problem med at differentiere mellem dem. Hen mod slutningen spillede de et nummer, som åbenbart var en rigtig ‘crowd pleaser’ og en ‘fan favorite’, og glædesråbene og knytnæverne i vejret, da DET breakdown ramte, var ikke til at tage fejl af – det breakdown havde de ventet hele aftenen på!!

At CHELSEA GRIN var aftenens hovednavne for mange af de gæsterne stod også klart, hvis man så på aktiviteten på dansegulvet. En ung dude var nede og ligge på et tidspunkt efter at have fået en albue i fjæs (han kom dog op igen), og på et tidspunkt var en situation mellem to bros lige ved at spidse til (den ene havde vist skubbet lidt for meget til den anden), men heldigvis blev de talt til ro af deres medmoshere! xHARDCORExFAMILYx !

Forsangeren havde iklædt sig en denimvest, men uden patches, hvilket klart ikke er særligt crust – han skal være glad for, at vi ikke uddeler omvendte kors denne her aften. Hans, og jeg citerer, “turd-ansigt” kunne vi heller ikke lade være med at bemærke – selvom det er uhøfligt at skrive, så bliver man som en ærlig koncertanmelder nødt til at respektere de noter, man skrev ned på aftenen. For deres breakdown-suppedas der udløste store grin og lidt mosh hos redaktionen, får drengene 4/6 mosh shorts:

EMMURE

IMG_0339

Efter chokket og glæden over endelig at se EMMURE i levende live stod det dog også klart, at der var blevet tyndet godt ud i publikum (“publikumsantallet er faldet, mens gennemsnitsalderen er steget”, som det så skarpt blev formuleret i telefonnoterne denne anmeldelse er transksriberet fra).

Undertegnede tog på et tidspunkt chancen og tænkte “der går da i hvert fald en tissetårs tid før, at de spiller ‘Children of Cybertron'” (EMMURES mest mosh-værdige hit, red.) og bevæger mig ud på toilettet. Jeg når lige at få vasket hænderne, da jeg hører det første “CHUG CHUG”. Jeg hiver fat i forsangeren fra HEXIS, der også var kommet forbi for at se sit spirit animal Frankie Palmieri, og vi stormer med moshguderne i ryggen gennem KB18 for at nå frem og råbe med på “YOU CAN’T FUCK WITH US!” Virkelig et stærkt øjeblik, som jeg glæder mig til at dele med mine børnebørn en skønne dag. Emmure leverede et moshfyldt set, omend det var en lille smule ‘standardiseret’ — der var mange ikke mange fede opråb om at være true mod sig selv, eller huske sin integritet imellem sangene, hvilket fik det hele til at føles lidt trægt. Emmure kan glæde sig over 4 ud af 6 aggressive neck tats som tak for deres smut forbi KB18:

Billeder som sædvanligt leveret af vores gode ven Rasmus Ejlersen: http://www.rasmusejlersen.dk/