Udover at der i sidste weekend løb Northside Festival af stablen i det jydske, var der på Refshaleøen i København gang i en helt anden slags festival: COPENHELL 2013:

Langt hår / Thorshammer-crewets svar på Northside!

Som du kan se fra ovenstående flyer er et af de absolutte strengeste kriterier for, at du kan spille på Copenhell 2013, at dit band er MINDST 15 år gammelt (det vi på redaktionen kalder for ‘dinosaur’-core). DUDE MANOR var derude om fredagen for at fange lidt stemningsindtryk og høre et par koncerter. Efter at have set på spisemulighederne og den obligatoriske merchandise bod, var vi helt sikkert klar til nogle fede metal jams!

PURIFIED IN BLOOD – Pandæmonium

Disse norske karle har huseret i en del år ovre i vores naboland. Af en eller anden grund har de ikke været så meget på radaren herhjemme, men det er måske ved at ændre sig nu. Et hurtigt kig på deres metal-cv burde ellers gøre de fleste interesserede: masser af shows med mægtige Kvelertak, 3 Inches of Blood, The Haunted, Darkest Hour og mange flere.

Der er så mange mærkelige / interessante ting ved det her band: Moderne hardcore dude helt ude til venstre, klassisk hævi metal i bar overkrop og langt hår, deathcore-frontmand, og så ULTRA JACKED asian gangster-dude på bas. Fascinerende lineup!

Der er så mange mærkelige / interessante ting ved det her band: Moderne hardcore dude helt ude til venstre, klassisk hævi metal i bar overkrop og langt hår, deathcore-frontmand, og så ULTRA JACKED asian gangster-dude på bas. Fascinerende lineup!

Drengene er leveringsdygtige i en velfungerende (omend lidt kedelig) kombination af døds metal og hardcore (og egentlig også lidt ‘progressiv metal’) — rigtige musikkendere er måske uenige i den sidste vurdering, men et eller andet gjorde at de var en del mere end bare dødscore. Tænk Mastodon møder Suicide Suilence og deler en øl med Kvelertak. I virkeligheden gode input, men denne solskinsramte fredag eftermiddag var det lidt svært rigtigt at blive begejstret. Derudover var der også en lidt besværlig/gumpetung metal-attitude, som i den flotte eftermiddagssol bare blev lidt tam, fjollet og indstuderet (f.eks. spytte oppe i luften, lave powerballs med sine hænder, stå og lave vindmøller med sit hår osv osv). Det er skidesvært at løfte sådan et eftermiddagsshow, men drengene gjorde hvad de kunne og var meget (lidt for?) professionelle omkring det. For det kan de få 3/6 skidedyre norske agurker:

agurkagurkagurkagurk_sorthvidagurk_sorthvidagurk_sorthvid

SCARRED BY BEAUTY – Pandæmonium

scarred by beauty

Opknappet kortærmet skjorte, omvendt cap, intenst blik – så ved du, at du er til moderne hardcore-koncert!

Selvom det da er herligt at se voksne mænd med fuldskæg synge om Valhalla og vikingeskibe, så har denne redaktion i hvert fald også behov for også at høre noget tekst om at holde ud i modgang og vide, at livet på vejen er hårdt, men det er det, man er født til. Derfor trillede vi igen mod Pandæmoniumscenen omkring kl. 18:00 for at høre de danske hardcore-bros i SCARRED BY BEAUTY. Fremmødet foran scenen havde et langt større udbud af unge tøser og fyre med sømandstatoveringer, stort hår og stretches, som for at sende et klart signal til COPENHELL-arrangørerne om, at flere bands i denne genre absolut ville være værdsat næste år – vi er enige!

Der gik ikke lang tid før, at det første af mange bass drops landede, og redaktionen plus de nærmeste BFFs kiggede alle på hinanden i respekt for den gode lyd på scenen – det lød virkelig godt! Det var også fedt at se, hvor mange folk på tværs af aldersgrupper, der faktisk var mødt op for at støtte og se et af COPENHELL-programmets mindste bands – god stil.

Der er ingen tvivl om, at SCARRED BY BEAUTY har siddet hjemme i øveren og gennemlyttet deres yndlings-THE GHOST INSIDE-, STICK TO YOUR GUNS- og HUNDREDTH-numre, for de kan virkelig deres srscore 101 til fingerspidserne. Problemet er desværre lidt, at de mangler nogle genkendelige sange – ikke en eneste gang kiggede vi på hinanden i overbevisning om, at en lyrikbid kunne blive printet på ryggen af en t-shirt i Impact-font. Sangene lød rigtigt fedt under koncerten, men ingen bed sig ordentligt fast – hvor meget vi end havde lyst til at pege medfølende og skråle forsangerens ord tilbage i pitten, så lagde numrene bare ikke ordentligt op til det. Flere gang vocals, tak!

Men når det er sagt, så er det vigtigste trods alt også, at pigerne, som vi interviewede efter koncerten, syntes, at forsangeren var totalt lækker. Højdepunktet for dem var klart, da han efter en halv times tid smed trøjen og afslørede sin både virkeligt gode (vi ‘mirede) og gennemtatoverede krop! På denne redaktion var vi dog mere bekymrede; forsangeren tog flere gange en tår af sin øl, og som enhver ved går en rock’n’roll-livsstil ikke godt i spænd med så skarp en overkrop. Derfor er vi bange for, at Metaldanmark i aften var vidne til en straight edger, der *breakede edge* høj på publikums jubel og eufori – vi håber, at han dagen efter kunne se sig selv i øjnene og komme ovenpå igen.

Derudover noterede jeg også efter koncerten, at SCARRED BY BEAUTY-drengene er begyndt, præcist som deres amerikanske forbilleder, at bruge cholo-font til deres merchandise. Har ikke rigtig en pointe med det, men vi grinede lidt af det.

For at opsummere: virkelig solid optræden, der ikke var til at sætte en finger på, og de virkede alle som nogle rigtigt solide dudes. Desværre mangler deres sange lige det ekstra for at sætte sig fast hos denne redaktion, men pigerne syntes, at de var lækre, så de skal nok komme langt! De får fire ud af seks tommelfingre op fra THE GHOST INSIDEs forsanger:

the ghost insidethe ghost insidethe ghost insidethe ghost insidethe ghost insidethe ghost inside

CELESTE – Pandæmonium

De franske artsy-fartsy blackmetal/hardcore, også kendt som hipsterblack, -gutter i CELESTE står for en helt anden æstetik end mange andre af navnene på dette års Copenhell. Af en eller anden, garanteret totalt jordnær, årsag står CELESTE ikke engang på plakaten! Her er ikke nogle læderveste, patronbælter, langt hår eller andet af metallens ABC — tværtimod. De (næsten) nyklippede franske drenge med en affinitet for American Apparel-hættetrøjer, stramme jeans og Vans-sko tager livgreb med hvorledes ‘Satan’ skal fremmanes på scenen. Deres kommanderende og ultratunge udgivelser Misanthrope(s) og Morte(s) Nee(s) (begge kan downloades gratis fra Denovali Records!!) har markeret, at der her er tale om den mest grænsesøgende og voldsomme form for moderne hardcore/black — savende black metal riffs ud i en uendelighed,  frontmand Johans karakteristiske råb/skrig (fortid i screamobandet Mihai Edrisch) bundet sammen af drønene trommespil giver tilsammen en fuldstændig fantastisk og infernalsk støj/lyd/musik mur.

Efter et kvarters forsinkelse (vidst nok relateret til strømafbrydelsen på hovedscenen) gik Celeste på kl.23.00. Det skulle vise sig kun at være til deres fordel at udskyde showstart — deres ret særlige sceneshow er en stor del af deres liveoptrædener, og fungerer klart bedst, hvis det er mørkt. Pulserende stroboskoplys, afsindigt meget røg, og gutternes røde pandelamper bidrager til det altomslugende kaos som disse franske monstre står for. Af gode årsager er det svært at tage et billede af deres show, men det er lykkedes mig at finde denne video fra koncerten:

Efter cirka 45 minutters død og smadder trak drengene høfligt på skulderen og gik. Ikke noget med at råbe om ‘COPENHELL, HVAD SÅ, ER I DER????’ eller bede om circle pit eller andet cookie-cutter hardcore/metal, bare ligefrem smadder. Alle deres numre lyder fuldstændigt ens, men en kender af Celeste fortalte mig, at de spillede 5 spritnye numre fra deres upcoming plade, og 2 fra Morte(s) Nee(s). Hvis du ikke så det her, så gik du virkeligt glip af noget. 6 /6 moderigtige omvendte kors til Celeste:

Disclaimer: Den ene halvdel af redaktionen er BFFs med Celeste-drengene, og denne her anmeldelse er totalt farvet af det, men deres musik er stadig genial.

PARKWAY DRIVE – Hades

Den anden halvdel af redaktionen så PARKWAY DRIVE, mens CELESTE spillede – vi har dog valgt ikke at skrive nogen længere anmeldelse, da der ikke er så fandens meget nyt at sige, som der ikke allerede er skrevet om de drenge. De er altid leveringsdygtige for et godt show, og denne gang skuffede de heller ikke. De stod for COPENHELLs absolut største circle pit i år og det var tydeligt at se, at de overbeviste en del ældre metal-aficionados, der ellers havde afskrevet dem på forhånd. Alle klassikerne plus de fedeste numre fra den nye plade blev spillet, så derfor får de 1/1 tommelfingre op fra Wayne Campbell: