BETA har luret den; hvorfor ikke lokke folk til at drikke øl og spise sammen med andre koncertgængere ved spillestedet i stedet for, at man skal sidde derhjemme og pimpe inden? Derfor var der arrangeret både bar og BBQ ude foran lillebroren til AMAGER BIO, og det havde lokket landets THORRIORS til fra nær og fjern, der alle havde pudset og plejet deres veste til aftenens VALIENT THORR-koncert/denimvesttræf 2k13. Sydstatsfyrene by way of Venus kommer med deres femte album i bagagen, og med deres forrygende koncert på ROSKILDE FESTIVAL i 2010 stadig frisk i hukommelsen glædede denne del af redaktionen sig meget. Med som opvarmning havde de de danske fyre fra ALABAMA BLACK SNAKES.

valient_thorr

Menuen stod selvfølgelig, udover pølser, på årets sommerhit hos alle ‘rigtige mænd’, nemlig en PULLED PORK SANDWICH, som smagte rigtig fint – A++, would eat again. Dertil var der tilbud på Guld Tuborg, to knivkolde for en flad halvtredser, hvis man ikke orkede at gå i kiosken efter en King-sixpack. Der var også pustet et badebassin op, som dog krævede lidt flere grader end dagen bød på (+ måske lidt flere øl indenbords), for at denne udsendte reporter ville hoppe i. Det afskrækkede selvfølgelig ikke en af aftenens gæster, da der blev lovet billetter til både DIRTY DAYS OF SUMMER og en kold øl til den, der havde lyst til at dumpe sit tyndfede korpus i (hey, don’t kill the messenger, jeg observerer bare).

badebassin

Mens min fotograf og jeg drikker vores øl og spiser vores mad kunne vi nyde synet af de mange fyre (og et par tøser) i de førnævnte denimveste, der alle var customized med patches fra ‘rigtige metalbands’. Se blot det følgende galleri som bevis på, at de ikke mente det for sjov denne aften (måske gjorde ham med KISS-vesten det lidt):

This slideshow requires JavaScript.

Og for lige at slå fast med syvtommersøm, at der ikke var mange BRING ME THE HORIZON-tanktops og scene-swoops at spotte til denne koncert, så lad os lige kigge på noget af den skægvækst, der var medbragt i dagens anledning:

This slideshow requires JavaScript.

Soundtracket blev leveret af mr. SORT SØNDAG himself, Anders Bøtter. Den stod selvfølgelig på lidt for meget musik til langhårs-headbanging og lidt for lidt musik til at stampe i jorden og råbe call-outs til efter denne redaktions smag, men when in Rome etc. På et tidspunkt skulle jeg lige til at gå ind for at ønske et nummer (noget med MAYLENE AND THE SONS OF DISASTER for at holde aftenens stil lidt), men da jeg opdager, at han kørte på CD’er, opgiver jeg hurtigt projektet – min sjette sans sagde mig, at jeg skulle kigge lang tid efter noget musik om at holde hovedet højt, selv når alt er imod dig, fremfor noget med lyrik om vikinger.

Alt i alt leverede Beta nogle forrygende forhold til en perfekt koncertopvarmning, og både stemningen som maden og de kolde øl var der ikke en finger at sætte på.

ALABAMA BLACK SNAKES (DK)

alabama black snakes

Omkring kl. 21-ish stiller Bøtter sig pludselig op på et af bordene ude foran BETA for at meddele, at vi alle bør lette røven og komme op og se aftenenes danske opvarmer, ALABAMA BLACK SNAKES. Dette går dog rigtigt dårligt i spænd med de tre uåbnede KINGS, som fotografen og jeg hver har foran os, og vi foretager derfor en benhård prioritering; han smutter efter ti minutter op til showet og snupper et par billeder, mens jeg holder skansen hernede og lytter lidt med udefra. Da han kommer tilbage, siger han, at der er god stemning deroppe og det lyder ganske fint, og jeg er derfor ikke bleg for at give de gode herrer i ALABAMA BLACK SNAKES tre ud af seks kopier af DELIVERANCE på dvd for en solid opvarmningstjans, der nok skal have givet dem et par nye fans af deres sydstats-countryrock med på vejen:

deliverancedeliverancedeliverancedeliverance_bwdeliverance_bwdeliverance_bw

VALIENT THORR (US/VENUS)

valient thorr

Efter en halv times tid stiller Anders Bøtter sig for anden gang op på et af metalborderne og proklamerer, at det nu er blevet aftenens hovednavns tid til at gå på. Jeg spurter straks mod toiletterne for at hive fat i fotografen, som heldigvis er på vej op. Vi stikker derefter ovenpå og møver os frem til en solid plads midt for scenen. Herefter lyder en gang bombastisk filmmusik (som jeg dengang og heller ikke skrivende stund kan placere, men ved, at jeg har hørt før (“cool story, bro”)), hvorefter det første af aftenens mange hundrede sprøde sydstatsriff blæser ud fra BETAs højttalere. Stemningen er helt perfekt og allerede tilpas løssluppen – det tegner rigtig godt.

Vi skal kun to numre ind, før Valient Himself smider trøjen og fremviser hans velplejede krop, der har nydt godt af hans (vil jeg gætte på) burger/øl-kur på de mange år på vejen. Her får vi også et af deres allerstærkeste numre, HEATSEEKER, som fyrer op under en gang fællessang i omkvædet. Herefter proklameres der, at “VALIENT IS BACK!”, hvilket folkets jubel afslører, at de absolut er enige i. Vi får også et shout out til de danske skovhuggerrock-drenge i HJORTENE, hvis bassist inden koncerten har lokket Valient Himself til at indspille vokal til deres kommende album. Hold øje med det, det bliver stort (DUDE MANOR arbejder/’networker’ selvfølgelig intenst på at få de eksklusive rettigheder til streaming af førstesinglen).

IMMACULATE CONSUMPTION fra deres nyeste album er tredje sang i aften – folk er ikke helt med på de nye numre, men som den showmand forsangeren er, sætter han pludselig gang i en spontan fælles robåd ude på gulvet. Vi kommer alle ned og sidder og så går vi ellers i gang med at ro mod scenen, mens guitaristerne ‘shredder løs’ på scenen.

Femte sang var DOUBLE CROSSED fra STRANGER – endnu et af deres rigtigt solide numre. Selvom jeg er i rigtigt godt humør allerede nu, så byder aftenens sang nummer seks (har ikke helt styr på titlen) lige pludselig på en mooonsterfed chugga-chugga-guitardel – tune det lort ned og vi kunne lige så godt have været til en THE GHOST INSIDE-koncert. Det er kun med nød og næppe, at jeg ikke råber efter et breakdown og åbner pitten op.

Efter en omkring ni-ti numre er drengene pludselige færdige, og selvom det nok taler godt for underholdsværdien, så står jeg tilbage med samme fornemmelse som til HARMS WAY ugen inden på KB18: er de allerede færdige? Heldigvis kommer drengene tilbage og lige giver et ekstranummer, der lægger ud med lidt lækker slick vokal og derefter hamrer igennem som ethvert godt VALIENT THORR-nummer bør.

Der er ikke en finger at sætte på deres optræden i aften, men jeg savnede nogle sikre hits som MASK OF SANITY, TOMORROW POLICE og RED FLAG fra deres efter min mening bedste album IMMORTALIZER, som lige kunne have løftet stemningen en tak højere op. Når det så er sagt, så opsummerede min fotograf det ret godt: VALIENT THORR samler alt det gode i rock. Faste læsere af DUDE MANOR vil vide, at vi ikke giver meget for konceptet om ‘rigtig musik’ og ‘ægte rock’, men jeg ville alligevel fluks stikke den første extra terrestrial visitor, der kom på besøg på Jorden, et VALIENT THORR-album som forklaring på, hvad ‘god tråd’ er. Det bliver aldrig for hårdt til at afskrække folk samtidig med, at de absolut heller ikke holder igen – de mestrer denne balancegang som få andre bands. Samtidig har de også tilpas meget humor i deres tekster, hvor flere absolut er samfundskritiske, men uden at det bliver prædikende. Så kan de aliens altid få smidt nogle THE ACACIA STRAIN-mp3’ere i nakken senere, når de har lyst til at hamre deres tentakler ordentligt ned i jorden.´

En lykkelig HJORTENE-bassist med signeret vinyl!

En lykkelig HJORTENE-bassist med signeret vinyl!

Til sidst lige nogle indtryk fra fotografens på dette tidspunkt rigtigt stive bror (UNCENSORED and UNFILTERED, direkte fra min telefons noter!):
– “Selvom der stod en kæde af Soundvenue-anmeldere nede i bagi, end ikke de kunne have taget fra dem [VALIENT THORR, red.], at det var sejt”
– “85% tæt på at være lige så godt som Kraftwerk”
– “DET VAR FEDT! Jeg er mere til Kraftwerk, men god koncert – hvis man er Kraftwerk-fan, så skulle man dog nok ikke gå til den”.

Vise ord.

Aftenens show på BETA når ikke helt de højder, som deres gig på ROSKILDE FESTIVAL i 2010 nåede (og som de også spurgte publikum, om de havde været til dengang), men mindre kan også gøre det – fire ud af seks rigtig solide cowboyveste skal de gode dudes i VALIENT THORR have (og derudover en stor tak til Beta for et forrygende arrangement):

vestvestvestvestvest_bwvest_bw

Alle billederne er taget af DUDE MANORs hjemmedreng Mark Justesen Pedersen!