1982 var på mange måder et begivenhedsrigt år. Falklandskrigen begyndte, Seth Rogen blev født, og Commodore 64’en blev lanceret. På Roskilde Festivalen var U2 det store hovednavn sammen med de danske reggaedrenge i GNAGS. På redaktionen er vi ikke så skidegode til historie, men efter at have set årets COPENHELL-program, måtte vi kigge nærmere i de historiske annaler.

DUDE MANOR kastede et blik på årets program for METALDANMARKs årstræf og kunne næsten ikke tro vores egne øjne. Vi er ikke de store metalheads her på redaktionen, og det er mange år siden nogle af os har smidt en ANTHRAX-cd på konfirmationsanlægget. Til trods for det kunne vi stadig recitere fornavne på en af musikanterne i hvert af årets otte hovednavne. Kunne det virkeligt passe at metal genren ikke har rykket sig stort ud af stedet de sidste ~10 år, siden vi smed vores sidste IRON MAIDEN-tee ud?

Efter at have kørt tallene gennem redaktionens IT-systemer, blev vi stærk overraskede – når alle variabler, minusser og plusser er gjort op, når vi stadig frem til det samme: Gennemsnitsdannelsesåret for et hovednavn på COPENHELL er 1982. For de matematik-interesserede er udregningerne nedenfor:

Iron Maiden: 1975
Twisted Sister: 1972
Megadeth: 1983
Within Temptation: 1996
Anthrax: 1981
Bad Religion: 1979
Clutch: 1990
Sepultura: 1984

(1975+1972+1983+1996+1981+1979+1990+1984)/8 = 1982.5 efter Kristi Fødsel.

De otte bands, som en metalfestival i 2014 har valgt skal være deres helt store trækplastere, blev i gennemsnit dannet samme år som Commodore 64’en udkom. Udover det kunne fem af dem have spillet sammen før murens fald.

En typisk Copenhell-fan.

Alarmerende tal kan vi vist alle blive enige om. Men er der håb for, at der i det mindst er sørget for en god slat mindre kunstnere, for hvem Falklandskrigen og Murens Fald blot lyder som mulige navne til nogle crustpunkbands?

Også her ser det desværre trist ud. Ud af de 42 navne, der spiller på årets festival, så er kun 17 af dem dannet efter årtusindeskiftet. Dette lyder umiddelbart meget fint, men ud af disse er syv danske (og derfor noget lettere at få til at spille), og ud af de 10 efterladte er tre af dem hovedsageligt booket på baggrund af medlemmernes tidligere langhårsmetalbands. Det efterlader os med syv (SYV!) udenlandske navne, der har arbejdet sig op fra bunden uden at komme på plakaten på grund af, at de har tidligere ‘metal creds’ (jo, Austin Carlile har tidligere været med i ATTACK! ATTACK!, men det tæller ikke i det her tilfælde, hvor gode de end var).

På trods af, at vi på redaktionen altså har vores betænkeligheder ved årets program, så skal vi nok være at finde ude på Refshaleøen til sommer alligevel. Den gode stemning og selskab vil stadig være der, og så kan vi jo altid hygge os på bakken, mens vi ser Metaldanmark kaste horn og spille luftguitar oppe på foran scenen til noget ‘fed tråd’ – det skal der jo også være plads til.