Hvis redaktionen på DUDE MANOR kun lærte én ting af sidste fredags koncert i Lille Vega, hvor hardcorekongerne fra HATEBREED spillede, så var det, at man ikke skal købe en Mega Bajer en halv time inden bandet går på.

Dette billede er ikke fra i fredags (no copyright infringement intended) men Jamey Jasta havde præcis samme pandebånd, tshirt, svedarmbånd og goofy smil, så’ det er et meget godt stemningsbillede!

Vega, som i forvejen har horrible ølpriser, har tilføjet en opgradering af den klassiske “stor fadøl” til deres menukort, en Mega Øl på 0,85 L. Da vi aldrig har stået af vejen for at købe alkohol alene pga. dets novelty value blev der prompte bestilt to af dem ved ankomst i baren, en til den ene halvdel af redaktionen og vores medbragte fotograf (de havde desværre ikke Nordic-alkoholfri bajer på fad, så den anden halvdel af redaktionen nøjedes med en hvidvand). Humøret var højt ved modtagelsen af de to Mega Vega Bajere, hvor der endda også var plads til et helt DUDE MANOR-klistermærke på – oplagt cross-promotion.

Set i bakspejlet burde vi dog have tænkt over at indtage næsten en liter øl på en halv time lige inden, at man skulle være i tip-topform til ‘motiverende mosh’, nok var knapt så smart. Da HATEBREED gik på til første nummer fra deres nyeste plade, “Put It to the Torch“, blev det hurtigt klart, at en skvulpende ølvom i langt højere grad lagde op til at stå på sin plads og så ellers pege løs, synge med og forsigtigt trampe i gulvet.

vega
“VEGA MEGA BAJER x DUDE MANOR – så er du klar til MØ-koncert”

Hvordan koncerten var? Som alle HATEBREED-koncerter: bare i orden og lige i skabet. Som bekendt kiggede de sidst forbi Danmark på sidste års Roskilde Festival, hvor vi var voldsomt begejstrede, og følelsen var gengældt. Jamey Jasta, det tætteste hardcoren kommer på en motivational speaker, fortalte, at deres oplevelse på Roskilde Festival 2013 gjorde det klart for dem, at deres nordiske turné blev nødt til at starte i Danmark, og det var noget, som publikum kunne forstå.

Speaking of publikum: der er ingen tvivl om, at HATEBREED er hardcore, som det skal skæres, men hvor du til en TRAPPED UNDER ICE– eller THE GHOST INSIDE-koncert forventer masser af dudes i XL-tee’s, tophuer og sømandstatoveringer, så er publikummet til HATEBREED-koncerter en underligt broget skare. Vi stod allerede og undrede os da DIO’s “Holy Diver” lød udover højttalerne inden bandet gik på, og halvdelen af salen sang med. Undskyld mig, var vi til COPENHELL pre-fest eller hardcore-koncert??

Resten af koncerten bød på et stærkt mix fra både den nyeste plade, hvor specielt “Honor Never Dies” fik salen til at koge over, og resten af deres diskografi. De var meget glade for at spille en del af deres rigtigt gamle numre denne aften (mon ikke fordi, at de næsten lige havde været i landet og derfor så en mulighed for at spille nogle deep cuts), og selvom det var prisværdigt nok, så begyndte vi alligevel at småkede os lidt hen mod slutningen af den cirka halvanden time, som de spillede. HATEBREED har aldrig været verdens mest originale band, og det er derfor, at vi elsker dem, men alligevel manglede der et eller andet denne aften. Egentlig bør de, uanset hvor mange hits de har med sig, nok ikke spille mere end en time. Det var dog nok ikke noget, man bemærkede i pitten, der bød på en masse svedende overkroppe som aftenen skred frem. Måske vi i virkeligheden skal skyde skylden for vores retræte til det bagerste af salen på Vegas Mega Bryg, der forhindrede os i at give os fuldkommen hen til koncerten?

Svaret ligger nok et sted derimellem. Der var i hvert fald ikke en finger at sætte på bandets energi og optræden – ufatteligt, at de kører på næsten 20. år – og stadig virker som nogle oprigtige cool dudes som elsker HC og som synes det er fedt at toure. Det er noget vi på redaktionen graver 100%. Vega må se sig til takke med 1 ud af 4 mega bajere for deres anti-mosh-kompatible alkoholservering:

beer-glassbeer-glass_bwbeer-glass_bwbeer-glass_bw

mens vi med glæde tildeler HATEBREED-drengene 5 ud af 6 ægte hardcore fans for deres vedholdenhed og altid gode stil:

hcdudehcdudehcdudehcdudehcdudehcdude_bw

Nårh ja, og så kom vi desværre for sent til de to danske opvarmningsbands, RUINED og SCARRED BY BEAUTY. Sidstnævne havde vi dog set før på sidste års COPENHELL, hvor de viste fin facon, og så får vi fornøjelsen af at se dem igen til et af årets svedigste sommerarrangementer, det netop annoncerede HxC BACKYARD BBQ @ KB18! Her spiller fire andre stærke danske HC-bands også, så det bør du klart møde op til og husk, det er ikke for tidligt at gå i gang med at planlægge, hvad du skal ha’ på allerede nu!