Hvis der er noget, de danske musikmedier er glade for, så er det at få lov til at udpege årets sommerhit. Det kan de gå i gang med allerede i marts måned, hvor KLUMBEN måske lige dropper en ‘lækker ny dancehall-jam’, og GAFFAs skribenter hamrer febrilsk i tastaturet for at være first movers på udmeldingen om, hvorvidt vi allerede nu har årets sommerhit, som ethvert soundsystem med respekt for sig selv spiller på Dronning Louises Bro fredag eftermiddag.

Well, på DUDE MANOR har vi aldrig set os for stolte til at hoppe med på en trend, og derfor vil vi nu gerne kalde SUNRISE SKATER KIDS’ debutsingle som det nummer, vi kommer til trykke uhæmmet repeat på i YouTube hele sommeren lang:

Hvis du ikke kommer til at nynne “I’ll have my best friend in the backseat and my pizza in the back” resten af sommeren, så ved jeg altså virkelig ikke…

Hvis man lytter til nummeret og tænker “fuck, det er fedt, men man kan da umuligt ubevidst ramme samtlige stereotyper omkring pop-punkgenren?”, så har du helt ret. SUNRISE SKATER KIDS er et jokeband skabt af Jarred Alonge, der har fundet sig en niche på YouTube ved at lave sjove videoer omkring pop-punk, hardcore og scenemusik. Her er et udvalg af hans allerbedste ifølge denne redaktion:

Videoen, der startede det hele, og den er stadig fuldkommen on point.

At lytte til hardcore er som bekendt en konkurrence, og derfor er det vigtigt at holde styr på ens og andres points hele tiden.

Her har han fået drengene fra ISSUES, årets hotteste metalcoreband, med til at lave lidt skæg og ballade. Det undrer mig, at den ikke har fået flere visninger, siden ISSUES virkelig er gode til det med følgere på Facebook.

Pizzaen i inderlommen = everything.

Giv vores ven Jarrod Alonge et like på Facebook og gå ikke glip af en eneste omgang bidende hardcore-satire fra hans side!