Onsdag den 8/4 var der fornemt besøg i Pumpehuset af hele fire bands. WHILE SHE SLEEPS fra England og CANCER BATS fra Canada var på en fælles headliner-tour i Europa, og med på slæb var de amerikanske følsom hardcore-dudes i HUNDREDTH og de for undertegnede ukendte belgiere i OATHBREAKER.

OATHBREAKER (BEL)

Da jeg først begynder at gå ind, når jeg hører musikken sætte i gang, bliver jeg i tvivl: er jeg til søndagsshow med tyve andre mennesker på Underwerket i Valby?? Musikken ligger i hvert fald ret langt fra resten af plakaten med sin atmosfæriske black metal-lyd og de hæse skrig fra forsangeren. Det fire mand store band er badet i blåt lys, og hele deres fremtoning er som man kan forvente ud fra musikken; vi snakker ingen øjenkontakt og en masse hår til at dække for ansigtet.

oathbreaker

Lyden er brutal og bandets forsanger er ikke uden kvaliteter. Hendes vokal passer perfekt ind i lydbilledet, men undgår ikke at blive lidt ensformig hen mod slutningen. I det hele taget er OATHBREAKER en smule malplacerede denne aften, og selvom de måske har vundet et par nye fans, så ligger deres lyd ikke rigtig i tråd med det humør, som folk er i: der skal slynges fadøl og råbes med på hardcore, ikke kigges i gulvet og skrige om mørke skove.

HUNDREDTH (US)

Andet navn i aften spiller melodisk hardcore, som den har skullet skæres indenfor de sidste par år. HUNDREDTH har dog aldrig helt formået at fange mig så meget som andre bands i genren, specielt fordi de virker sådan lidt for bøvede i deres oprigtighed.

hundredth

Deres energi på scenen kan man dog ikke tage frem dem, og den gengælder publikum også. Det er tydeligt, at der er en solid bunke dudes, for hvem de er hovednavnet i aften (ligesom med COUNTERPARTS til forrige måneds ARCHITECTS-koncert), og der bliver skrålet med på bedste tophuecore-vis (den har forsangeren naturligvis også, sammen med obligatorisk necktat). Bandet spiller tight og de virker som en gruppe, der er klar til at rykke et niveau op i hardcore-gamet.

Hen mod slutningen kommer forsangeren ud blandt publikum og kravler op på en af bardiskene, der er rundt omkring pælene i den nedre del af Pumpehuset. En fed afslutning på et godt show, og selvom et større kendskab til deres bagkatalog havde hjulpet lidt, så gav deres optræden appetit på mere!

CANCER BATS (CAN)

CANCER BATS har altid leveret et godt liveshow, men på plade har de aldrig rigtig gjort noget for mig. Alle elementerne er der, men af en eller anden grund sidder numrene bare ikke ordentlig fast. Det nye album er dog et skridt i den rigtige retning, så selvom WHILE SHE SLEEPS absolut er mit hovednavn, så havde jeg også glædet mig til de her canadiske drenge.

cancer bats

Folk får da også, hvad de kom efter – hele bandet interagerer godt med publikum, og forsanger Liam Cormier udtrykker sin taknemmelighed for energien i lokalet og den generelle gæstfrihed, som de altid oplever, når de kigger forbi København. Over en times musik, godt spredt ud over bandets efterhånden ret anseelige diskografi, bliver det til, og der er ingen tvivl om, at enhver CANCER BATS-fan blandt publikum får det, de kom efter. Selv er jeg ikke helt blæst væk, men det er absolut ikke bandets skyld – jeg var til EYEHATEGOD på Loppen aftenen inden, hvor de først sluttede langt efter midnat, så det, kombineret med en lang arbejdsdag, afholder mig lidt fra at komme helt op at ringe.

WHILE SHE SLEEPS (UK)

Nu snakker vi. Over to albums og én EP har WHILE SHE SLEEPS markeret, at de virkelig er et powerhouse indenfor metalcoregenren, så deres optræden havde jeg set frem til i lang tid.

while she sleeps

De spilder ingen tid og lægger ud med “New World Torture” fra deres nyeste album (som man klart skylder sig selv at tjekke ud, hvis man ikke har gjort det allerede), og herfra kører det derud af. Højdepunkter som “Seven Hills” og “This Is the Six” fra første album og “Our Legacy” fra den nye er værd at nævne, men i det hele taget formår deres optræden aldrig at blive kedelig. Det er dog til at se på fremmødet i salen, at CANCER BATS var hovednavnet for mange, for det begynder langsomt cirka halvvejs at tynde ud. Dem, der bliver tilbage, får dog en fantastisk optræden, med en forrygende lyd, hvor specielt trommerne sidder lige i skabet (jeg har en mistanke om, at deres heftige brug af dobbeltpedalen og produktionen af den er med til at gøre deres lyd så tung og ødelæggende i forhold til andre bands i genren).

I det hele taget må man sige, at aftenen er en succes – uanset hvilken genre eller band, man på plakaten foretrækker, så fik man, hvad man kom efter. 5 ud af 6 Orange-kabinetter er derfor den eneste rigtige karakter at smide efter line-up’et denne aften i Pumpehuset. Havde det været en fredag og måååske med et andet navn end OATHBREAKER, så havde vi været oppe på de 6/6.

karakter

Billederne er skudt af vores lækre og very much taken-fotograf Christoffer Rosenfeldt! Tjek flere af hans billeder her og endnu flere skud fra denne aften i vores album på Facebook!