Efter at THANOS REIGNZ AND THE EMMURES måtte aflyse deres koncert  den 4. maj var mange nervøse for, om resten af line-uppet heller ikke ville kigge forbi København. Heldigvis lykkedes det de australske deathcore-drenge i THY ART IS MURDER at stable en løsning på benene i sidste minut. De spurgte tre af deres af venne-bands, om de ikke havde lyst til at tage et smut forbi Europa med dem. Det ville de godt, og det betød, at der fredag den 8. maj var linet op til en tung aften på KB18. Udover THY ART IS MURDER stod AVERSIONS CROWN, FEED HER TO THE SHARKS (så kan hun lære det, har jeg ret, drenge??) og EARTH ROT også på plakaten, og DUDE MANOR var selvfølgelig til stede.

EARTH ROT

Første band på scenen allerede 19:30 er EARTH ROT. Inden showet blev annonceret kendte jeg ikke de tre opvarmningsbands, og efter en hurtig gennemlytning stod det klart, at de her drenge stak mest ud. De spiller en mere blackened udgave af HARMS WAY, hvor der er plads til både de helt tunge og langsomme passager sammen med de hurtige black metal-trommer.

earth rot

Forsangeren veksler ufortrødent mellem de gutturale brøl og råbene fra de norske skove, og man keder sig ikke i løbet af de omkring 25 minutter, som de er på. Stilforvirringen er også tydeligt i bandets fremtræden – den ene guitarist ligner en, der netop har misset en audition til THIS GIFT IS A CURSE, men headbanger som var han til sin første Wacken Open Air, og bassisten er som taget ud af en opvarmer til BULLET FOR MY VALENTINE. Stilforvirring er dog nok ikke det helt rigtige ord at bruge, for de får det til at fungere strålende. Overgangene er ikke for bratte, og blandingen er i stedet medvirkende til, at man hele tiden er spændt på, hvor nummeret fortsætter hen. Lydmæssigt slipper de også rigtig godt fra at være første band på pletten.

Bandet får også en rigtig solid modtagelse af de 40-ish mennesker, der er dukket op på dette tidspunkt, og den taknemmelighed kaster de glædeligt tilbage, endda med et lille diss til svenskerne, som de var på besøg hos aftenen inden (det er som, at de er blevet briefet i, hvordan man får et dansk metalpublikum til at huje ekstra meget). EARTH ROT leverer en virkelig solid optræden, som får denne fredag sparket godt i gang.

FEED HER TO THE SHARKS

feed her to the sharks

Næste gruppe på scenen er til gengæld anderledes uinteressant. En omgang ret generisk metalcore, der har svært ved at fastholde denne skribents interesse i ret lang tid, er menuen, og den er svær at komme igennem. Drengene har fin entusiasme, og de har et par fans blandt publikum, men jeg har virkelig svært ved at sige noget om dem. Forsangerens banter mellem numrene er som taget ud af Jarrod Alonges “Every Metalcore Vocalist”-video, og som den efterhånden erfarne musikjournalist (husk nu, at det ikke er en beskyttet titel) jeg er, beslutter jeg mig cirka 15 minutter inde i deres optræden for at smutte i kiosken efter nogle billige øl.

AVERSIONS CROWN

AVERSIONS CROWN har fart på. De fyrer op for et mere tech’et take på deathcoren med masser af smæk på dobbeltpedalen og riffs, der flyver rundt på fretboardet. Det er en udgave, der har det med at blive lidt for meget all over the place til mig, men deres breakdowns kan man ikke benægte, at de har styr på.

aversions crown

Vokalisten bruger det meste af tiden ovenpå en af de monitors, der er placeret forrest på scenen, og han har gennem hele deres optræden godt fat i publikum. Hans live-vokal bliver også leveret solidt, og hele bandet er generelt utroligt velspillende. Jeg er godt underholdt, men det er ikke fordi, at der er nogle af sangene, der sidder specielt godt fast bagefter.

THY ART IS MURDER

I pauserne mellem opvarmningsbandene har forsanger CJ McMahon hygget sig ude foran med at spille lidt fodbold (i nogle lidt for stramme Nudie Jeans :/ ), og det siger ret meget om THY ART IS MURDER. Deres musik er brutal som ind i helvede, men når de ikke er på scenen, så er de nogle virkelig chill dudes. Dette så må man også sidste år på Copenhell – hvor det også var tydeligt, at en del af aftenens publikum havde fået øjnene op for dem – hvor de var at finde storsmilende på festivalpladsen bagefter. Det giver en ret sjov dynamik, og efter denne anmelders mening er det altid at foretrække med et band, som ikke står og skal opretholde en eller anden persona på scenen mellem numrene.

thy art is murder

THY ART IS MURDER er på toppen denne aften. De er tydeligt glade for, at det lykkedes for dem at komme ud at spille for deres europæiske fans, og vi bliver da også forkælet med numre fra hele deres diskografi. Jeg er mest bekendt med deres nyeste udgivelse “Hate”, hvorfor “The Purest Strain of Hate” er et klart højdepunkt, men selvom jeg ikke nødvendigvis kender alle numrene (og igen, det er ikke altid lige nemt at kende forskel på numre i den her genre), så kan man altid sætte pris på et tungt breakdown.

Undervejs afslører de, at de kommer tilbage engang i august/september, når deres nye album “Holy War” er landet i din Spotify/Tidal. Det bliver spændende at høre, om de har tænkt sig at udfordre deathcore-genren lidt eller om de bare vil se, om deres guitarer kan tunes en ekstra omgang ned. Uanset hvad, så er denne redaktion i hvert fald at finde, så snart de rammer et københavnsk koncertsted igen (Århus bliver nok lidt for besværligt).

For en superstærk aften, hvor THY ART IS MURDER og EARTH ROT står tilbage som aftenens topscorere, lander vi på solide 4 ud af 6 dårligt beskårede “RIP Mitch Lucker”-minde-photoshops:

rip mitch lucker

Alle billeder er taget af vores utroligt søde, hårdtarbejdende og Amagerboende husfotograf Tore Knudsen! Gå ind og tjek billeder, som han ikke bare tager for at score en gratis koncertbillet her, og se endnu flere billeder fra koncerten her