Dengang MySpace regerede i midt–00’erne og spazzcore stadig kunne score hundredetusindevis af afspilninger udkom THE FALL OF TROY med genreklassikeren “Dobbelganger”. Båret af Thomas Eraks helt vanvittige guitarspil var det en plade, som ikke lød som noget andet på det tidspunkt og som hurtigt skaffede dem en betydelig følgerbase og endda også et par features i nogle EA Sports-spil + Guitar Hero 3. De formåede aldrig helt at holde populariteten oppe, men det er nok også for meget at bede om fra en plade, der er så tæt forbundet med så speciel en tid for mange. Ikke desto mindre er de tilbage nu med en ny skive, det originale lineup og nu også en koncert i Danmark. Vi var forbi!

TINY MOVING PARTS (US)

Min koncertkompagnon og jeg selv frygter det værste, da vi ankommer til VEGA lige omkring 22:00, hvor opvarmerne TINY MOVING PARTS er sat til at gå på. Vi skønner, at der er dukket 75 stykker op, og hvis der er noget, der kan ødelægge et besøgende bands entusiasme og lyst til at holde fest, så er det en tom koncertsal – eller, det forestiller jeg mig i hvert fald i Danmark, hvor der af og til skal meget til at få gang i den normale danske koncertgænger. TINY MOVING PARTS virker dog ikke som om, at de lader sig gå på. Forsangeren, som også står for guitarspillet, hopper i hvert fald rundt med et smil på scenen fra starten af. Sveden begynder at hagle af ham indenfor de første par numre, men med det energiniveau og de tekniske ting, han har gang i over hele guitargribebrættet, er det også fuldt forståeligt!

crf_0868

TINY MOVING PARTS overrasker mig virkelig denne aften. Selvom jeg godt kan lide dem på Spotify, så er der lige skruet en tand mere op for energien og distortion, og sangene hænger ved – selv dem, som jeg ikke var så bekendt med inden. De trækker på det bedste fra 00’ernes emo, post- og mathrock – du kan høre alt fra TAKING BACK SUNDAY og AMERICAN FOOTBALL til SNOWING i deres lyd uden, at det kommer til at være uoriginalt. Min kammerat mener dog, at deres trommeslager spiller lidt utight, så det trækker lidt ned, hvis det altså er noget, man lægger mærke til.

THE FALL OF TROY (US)

Nu blev det så hovednavnets tur til at hoppe på scenen. Jeg har længe set frem til koncerten og selvom det egentlig kun er “Dobbelganger”, der virkelig har bidt sig fast og som jeg stadig vender tilbage til i ny og næ, så er der ikke tvivl om, at der nogle solide jamz på de nyere skiver.

crf_1039

Bandet lægger ud med første nummer fra “Phantom on the Horizon”, som for ikke-kendere af bandet er en omskrevet udgave af de indenfor genren legendariske Ghostship-demoer. Nåh, men der går ikke længe, før vi får første nummer fra “Dobbelganger”, og det er tydeligt, at det er det her, publikum har ventet på. Thomas Erak kommer helt ud til scenekanten og fremviser guitarlir af en anden verden – den mand må på en eller anden måde være blevet forbundet med hans instrument i en cybernetic organism-Deus Ex-kindaway. Selv når der kommer et par numre, jeg ikke er helt så bekendte med, så er der underholdning nok i bare at se ham jonglere og kravle op og ned af gribebrættet, samtidig med, at han skal holde styr på vokalen, der også sidder ret godt i skabet. De to andre bandmedlemmer er også klar over, hvem der bærer hoveddelen af showet, og forholder sig forholdsvist diskrete. Det er dog ret grineren at se en semi-ironisk, retro og lidt for tight t-shirt på bassisten, hvor der står “AMERICAN OLYMPIC TEAM”. Patrick Stump kunne ikke havde båret den bedre i sine velmagtsdage.

crf_0906Desværre er det som om, at bandet har ventet sig lidt mere af deres publikum denne aften, og stage banter bliver holdt til et minimum. Faktisk snakker de nærmest mere med hinanden end publikum, og hen mod slutningen går luften lidt af ballonen, selvom afslutningen F.C.P.R.E.M.I.X. går rent ind og vi får lidt af den energi, som der måske kunne have været til et show på en mindre scene på en weekendaften? Who knows, men man tænker sit.

Hov, og så skal vi heller ikke glemme, at vi får et BRAND NEW-cover denne aften! Thomas Erak kommer tilbage på scenen og sætter gang i “Okay, I Believe You, But My Tommy Gun Don’t” og for saaaatan, det er skønt at opleve. Desværre stopper han lige der, hvor nummeret rigtigt kicker ind (du ved godt, hvilken del jeg snakker om), og går i stedet for over i et af deres egne numre – meget fedt, men det kunne altså også havde været dejligt lige at høre BRAND NEW-nummeret fuldt ud. Nåh, kan være, at de selv kigger forbi Danmark en dag *fingers crossed emoji*.

Alt i alt er det fedt at opleve de numre, man har siddet hjemme på teenageværelset og hørt, mens man har haft gang i at lire sin MySpaceprofil og være irriteret på sine forældre. Selve musikken er der derfor ikke så meget at brokke sig over, men det kunne havde været fedt at opleve lidt mere taknemmelighed fra bandet. De har selv gjort meget ud af, at den her tour er for deres fans og at det hele er meget DIY (deres seneste album har de selv udgivet), men den fornemmelse får man ikke så meget i aften. Nåh, man kan jo ikke få det hele.

Alle billeder er skudt af Christoffer Rosenfeldt