Det kan godt være, at man ud fra vores generelle spektre af anmeldelser og artikler tror, at vi er nogle hårde bananer her på Dude Manor. Men tag ikke fejl, vi kan være lige så bløde som enhver Soundvenue-læser til en mashup art-fernisering i en tidligere pornobiograf turned kunstinstallation. Derfor befandt vi os i fredags på Ideal Bar, Vegas ømmeste koncertvenue, da indie/post-rockerne (post-indie-rockerne?) i FOXING kiggede forbi. De landede tilbage i 2015 på en 10. plads over vores favoritalbums fra det år med “Dealer”, en helt igennem fantastisk skive til de grå og melankolske dage i dit liv (så hver dag, am I right??). Vi glædede os derfor meget til at se dem live efter at have misset dem tidligere i 2016 på Huset i Magstræde pga. en dengang vigtigere Frank Turner-koncert. Med sig havde de FOG LAKE og danske DIET, som angiveligt indeholdt medlemmer af det hedengangne THE KISSAWAY TRAIL, der om nogen er essensen af slut-00’er-indie i Danmark med alt, hvad det indebar af stramme jeans og partisanertørklæder. Vi missede dem desværre pga. dårlig planlægning, men ud fra forsangeren i FOXINGs ros af bandet må vi hellere holde øje med dem i koncertkalenderen fremover!

FOG LAKE

FOG LAKE stammer fra Newfoundland (som jeg lige var nødt til at google for at være sikker på, hvor det befandt sig: Canada) og spiller en slags lo-fi indierock. Vi kommer lige i tide til starten af deres optræden, hvor godt og vel 30 mennesker har fundet plads helt oppe foran, mens resten af aftenens gæster står spredt lidt rundt omkring.

Her er en samtale med en af mine venner, der også var med til koncerten:

Image 2017-04-12 at 12.13.42 PM.png

Så jaeh – generelt gør FOG LAKE ikke det helt store indtryk og forsangerens akavede stil bliver lidt for casual til min smag. Der er elementer i musikken, som er interessante, så jeg kunne godt finde på at give dem et skud i fremtiden, men lige i aften mangler deres optræden bare et eller andet.

FOXING

Vi spotter inden koncertens start en trompet blandt udstyret og AMERICAN FOOTBALLs emo-klassikere kører over anlægget – det her bliver rigtig ømt. Vi noterer os også en frygtelig masse svenskere blandt aftenens publikum, inklusiv et par fyre, der tydeligvis er blevet hevet modvilligt med af deres kvindelige bedre halvdele og som bruger det meste af koncerten på at patte på en medbragt Dansk Pilsner og kigge lidt rundt i lokalet. Det er der selvfølgelig ikke noget galt i, vi har alle været der.

Da Foxing går på er det første, der slår mig, hvor skarpt forsangeren Conor Murphys vokal går igennem. Lyden er perfekt i Ideal Bar allerede fra start og forsangeren lyder nøjagtig som på pladen – så meget, at man af og til kunne mistænke det for at være playback. Han rammer vokalmelodierne lige i skabet og jeg er ikke i tvivl om, at det her er en af de bedste vokaloptrædener, jeg har oplevet i min tid som koncertgænger. At han så samtidig formår at være engagerende og generelt er virkelig sympatisk som frontmand gør blot hele indtrykket endnu bedre. Han svinger ufortrødent mellem at synge og sno mikrofonkablet omkring sig i bedste Taking Back Sunday-stil til at hive trompeten frem og spille de elektroniske melodier på en lille padcontroller.

Den der CODE ORANGE-longsleeve trippede jeg ret meget over under det meste af koncerten.

Dermed ikke sagt, at resten af bandet ikke leverer. Specielt den ene guitarist, som får tappet op og ned af sit gribebræt samtidig med, at han også får sunget med, er en fornøjelse at følge. Bandets energi og indlevelse løfter sangene op til et andet niveau, og deres mere stille numre får lov til at folde sig mere ud end på albummet – nøjagtigt som de skal til en go’ koncert. De svæver ufortrødent ind og ud mellem de rolige elementer og de effektive post-rock-opbygninger, som fungerer så godt på pladen, og som her kommer til deres fulde ret.

Hvis jeg skal sætte en finger på FOXINGs optræden, så er det på det rent egoistiske niveau, hvor jeg gerne ville have hørt lidt flere numre fra “Dealer”, inklusiv den magiske åbner “Weave” og “Indica”, som de lige har udgivet en musikvideo til. Derudover kunne man måske godt have savnet lidt flere gæster, så Ideal Bar ikke kun havde været halvfyldt (i det mindste var der ingen slåskampe). Men overordnet set leverer de en fantastisk optræden, hvor det klæder de mere stille stille numre at få tilført noget energi og lidt ekstra oomph på sådan en fredag aften. FOXING er et band, som virkelig fortjener et større publikum herhjemme, og jeg håber, at de snart kigger forbi igen.

Tag et smut over på VEGAs hjemmeside for endnu flere, og ikke mindst bedre, billeder!