ICEAGE

Det er et kendt fænomen, at musikjournalister er voldsomt glade for, når musikgenrer “bliver reddet”. Alle genrer ligger åbenbart i en tilstand af konstant nær-død, siden hvert eneste band, der spiller med en gammeldags/”autentisk” lyd, bliver fremhævet som dem, der formår at vække den til live og vise folk, hvordan den skal spilles.

Seneste eksempel er danske ICEAGE, som allerede i 2011 kom på alles læber, da de af Pitchfork.com fik blåstemplingen “Best New Music”. Jeg er sikker på, at de er nogle fine fyre og så længe de hygger sig med det, de laver, så er alt fint, men når der bliver skrevet en artikel som den her, så er det umuligt ikke at komme lidt  op i det røde felt.

 “To år efter deres ep udgav Iceage pladen ’New Brigade’, og så skete der noget. Den var 12 numre lang, varede 24 minutter og blev kaldt nyskabende. Iceage blev sammenlignet med store bands som Wire og Joy Division og udnævnt til punkens redningsmænd”

My god, altså. Det kræver stærke musikjournalistiske egenskaber i samme sætning at nævne to bands, som selv på en efterskole nærmest må være entry-level ungdomsoprørsoundtracks, for derefter at kalde Iceage for punkens redningsmænd. Jeg kommer aldrig helt til at forstå den kobling, der bliver lavet her: hvorfor skal musik, der lyder nøjagtig som noget fra 70’erne og 80’erne, ses som det, der “redder” genren? Hvad der gør det endnu sjovere er, når det er punk, vi har med at gøre. Genren blev jo oprindeligt set som et oprør mod klassisk rock – hvordan kan en tilbagevenden til den lyd så frelse en genre, der “ikke giver en fuck”? Faktum er, at ICEAGE er et punkband for folk, der ikke lytter til punk, men godt kan lide at sige til andre folk, at de lytter til punk.


Verdens mest nuttede ungdomsoprør??

Det værste ved artiklen er dog nok den helt vildt påtagede ligegyldighed, specielt i beskrivelsen af de individuelle bandmedlemmer. “Nåh, hvem der har lavet min bas? Heh, 2 punk 2 care, vil du se min tatovering? Min ven Martin lavede den med en kuglepen en eller andet nat, der står NO FUTURE ved siden af et omvendt kors.” Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er bandet, der er sådan, eller om journalisten bare er blevet så fascineret af at hænge ud med et “ægte punkband”, at artiklen kommer til at ligne en parodi.

Ugh, so punk rock.

Ugh, so punk rock.


Du kan sige, hvad du vil om musikken (jeg er selv helt tosset med det – brb, smadrer lige mine umiddelbare omgivelser ved det B-B-BLEH ved 2:42), men alene det, at folk bliver så skidesure over, at man lytter til det, gør det her betydeligt mere punk end ICEAGE nogensinde bliver

Noget af det vigtigste, man overhovedet kan gøre, er at holde sig nysgerrig. DUDE MANOR’s vigtigste opgave er at få folk til at ta’ det lidt mere roligt og gå mindre op i, hvad andre lytter til af musik (“Lytter du til (indsæt band her)? Nåh, men prøv lige at høre (indsæt fuldkommen urelaterede kunstnere, som overhovedet ikke er sammenlignelige her)!”). Det betyder ikke, at man ikke kan anbefale folk nye tunezzzzz, men få ting er mere irriterende end fuldkommen uopfordrede anbefalinger og meninger. Derfor er det også ekstra fedt, når bands siger fuck til gamle konventioner og bare gør deres ting – 90% af tiden lyder det ad helvede til, men hey, vild ungdom! Derfor er bands som førnævnte WOE, IS ME betydeligt mere underholdende at lytte til, men selv hvis det bliver for meget af det gode (og de er også ret next level, men lad dig ikke afskrække), så er der maaaasser af punkbands derude, som gør deres egen ting og som ikke ligner en tjekliste for, hvordan et punkband, der appellerer til Soundvenue, Vice og Pitchfork skal lyde. Det er vel egentlig ikke engang ICEAGE’s fejl, men blot førnævnte medier, som sikkert var kørt død i “fine og skrøbelige indiesange”.

 Lytter du til ICEAGE?? Har du en RAMONES-t-shirt fra Urban Outfitters?? Fik du nogensinde lavet den BLACK FLAG-tatovering efter den piratfest, hvor du totalt connectede med en pige fra det Fri Gymnasium, der havde hanekam og røg cigaretter uden filter?? Hvad er dit yndlingspunkband?? Hvad var dit ungdomsoprør??