Som vi adskillige gange har nævnt her på Dude Manor, er vi rigtigt meget nede med at tjekke andre folks musik, stil og attitude ud — det er forfriskende at se og opleve noget andet, end de vanlige rammer, og det hjælper med at holde perspektivet i orden! Med denne devise i baglommen bevægede den ene halvdel af redaktionen sig ud på gyngende og usikker grund i lørdags, langt fra mosh pits, breakdowns og store stretches: Nu står den på hårdtslående højkvalitets techno fra drengene i BULK. De booker diy-style techno fra hele Europa, og holder mestendels til i scenerne omkring Culture Box og hedengangne Dunkel, med enkelte afstikkere til Kødbyens Jolene. I lørdags havde BULK-drengene trukket PSYK (es [og ikke se, som på flyeren — derfor er titlen på dette indlæg også forkert, sorry!]) og HENNING BAER (de) til netop Culture Box:

flyer

Desværre var Dude Manors husfotograf Rasmus Ejlersen ikke ude og svinge kameraet (og det var heller ikke metal/hardcore, så sandsynligheden for at se Rasmus = 0). Jeg bevæbnede mig derfor med mit eget Canon EOS Digital Mark2 og 2 hjemmedrenge og drog mod Culture Box med høje forventninger, efter at vennerne havde talt varmt om aftenens navne.

MADS REHL / ASMUS ODSAT

Drengene fra BULK lagde selv festlighederne ud — denne anmelder måtte allerede her, på trods af ikke at være fuldstændig uerfaren i at gå til techno-fester/koncerter erkende at det endnu engang kom bag på mig, at der kl.24.00 stadig ikke var fyldt på spillestedet. Med min erfaring fra hardcore scenen i kbh, betyder den slags at hovednavnet ikke trækker særligt mange (fordi koncerterne plejer at slutte på dette tidspunkt), og at bookerne godt kan få lidt nedtur på. Det skulle vise sig at jeg tog fuldstændigt fejl, og at techno scenen bare er skruet helt anderledes sammen — technokøbenhavn hader virkeligt at gå tidligt i seng!! Bulk drengene lagde lidt blidt ud, velsagtens ud fra ideen om at det “stadig var tidligt”: Der var ikke tale om tonsede tysker rytmer eller frække vokaltracks —  det handlede nærmere om at åbne aftenen, og lægge en stemning: Højkvalitets gennemtænkt techno, som denne anmelder klart kan stå inde for! Under deres set fangede jeg dette stemningsbillede:

Manden var af svensk herkomst, og blev i løbet af aftenen tydeligvis mere og mere træt af sin ironiske jakke :(

Manden var af svensk herkomst, og blev i løbet af aftenen tydeligvis mere og mere træt af sin ironiske jakke :(

Man må erkende at åbningsgigget, uanset om det er hardcore diy eller techno-undergrunden, altid er hård tjans. Da de gik af var markant flere mennesker kommet til dansegulvet, og der virkede til at være lunet godt op under de tilstedeværende. For deres heroiske indsats får gutterne 4 ud af 6 sindssygt grimme buffalosko:

PSYK

Da klokken nærmer sig 02.00 er gulvet ved at være godt fyldt op, både volumen og især bassen var klart blevet skruet op på ’11’. PSYKs svenske take på techno tiltalte denne hardcore kid, og jeg nikkede også i den grad med! Det pudsige ved at være til en så ”hårdt pumpende” koncert, hvor folk tydeligvis er klar på at danse og more sig, er, at stemningen stadig rundt omkring på spillestedet virker mærkelig introvert. Selv ude på dansegulvet mens PSYK vendte meget dansable plader, fandt man små klynger af gæster som virkede fuldstændigt upåvirkede af aftenens gang. En interessant sociologisk observation, som jeg, i mine noter skrevet under stadig mere alkoholiserede forhold, brugte adskillige linjer på at prøve at forklare. En af mine ledsagere til aftenen noterede sig lakonisk: ‘Det er festligt, men der er sgu ingen circle pit, eller wall of death‘. Når det så er sagt, var vi begge helt enige om, at PSYK leverede noget særdeles dansabelt og festligt techno — big ups til gutterne i BULK, og PSYK kan være glad for at tage 4 ud af 6 cybergoths med tilbage til Madrid!

HENNING BAER

Henning Baer vender plader, mens PSYK har sin RASKE PENGE tshirt på, ude til venstre

Henning Baer vender plader, mens PSYK har sin RASKE PENGE tshirt på, ude til venstre

Klokken nærmer sig 0400 og denne anmelder begynder at blive usandsynligt beruset. Til min store glæde fortsætter Henning, ihvertfald i mine utrænede technoører, i samme rille som PSYK startede. Det var ikke fordi det på noget tidspunkt blev DAVID GUETTA-techno, men Hennings set havde stadig en meget velfungerende festlighed over sig, uden at miste den lidt mere ”hårdtpolerede” techno, som BULK fester i KBH er synonymt med. Hvis det her havde noget med hardcore at gøre ville jeg med det samme døbe denne techno genre for BULK-CORE. Efter at have tonset rundt på dansegulvet og peget festligt i vejret med mine fingre, hver gang jeg kunne forstå på de andre dansere at der om et kort tid ville være et drop, måtte jeg erkende at min utrænede danseben var blevet trætte. Kl.05.30ish væltede jeg, glad og meget opmuntret, ud på Kronprinssegade. 6 ud af 6 ‘I <3 BERLIN’ trucker caps til Henning Baer!

Denne aften var klart en af de bedre og mere intense aftener på CULTURE BOX for mig — jeg er imponeret over BULK drengene skruede sådan en god aften sammen! Min eneste anke var det skal være så skidehamrende sent at feste med technocrewet i kbh. Da jeg kom hjem om morgenen skitserede jeg en graf, som jeg nedenfor har tegnet op, som skulle illustrere hvordan en normal festlig aften tager sig ud, og hvordan jeg synes BULKs aften var:

Standard drukturen har jeg plottet som to hyperbolske tangent funktioner, og BULK funktionen er summen af 5 efterfølgende step-funktioner. Er det overhovedet en god model???

Standard drukturen har jeg plottet som to hyperbolske tangent funktioner, og BULK funktionen er summen af 5 efterfølgende step-funktioner. Er det overhovedet en god model???

Hvis du vil have mere af samme skuffe, og holde dig opdateret på hvad BULK drengene har gang i, så kan de følges her:

www.itsbulk.dk — mixes, nyheder etc.

http://www.facebook.com/ITSBULK — giv dem et ‘like’ og sig at Dude Manor sendte dig!

Er det håbløst 2008-agtigt ikke at have fingeren ordentligt på techno pulsen??? Skal man bare have været på Berghain for at vide hvad rigtigt techno er?? Hvis jeg virkelig godt kunne lide de plader Psyk spillede, hvad skal jeg så gøre — det er jo ikke fordi han spillede ‘sin egen musik’??? Hvor fanden er merchandise boden henne til techno koncerter?? Gik du også i sten over at deres logo lignede noget der var lavet med Iron Maidens font???

Disclaimer: Dele af redaktionen er BFFs med BULK drengene — men lad det være sagt at den journalistiske integritet af undertegnede har været fuldstændigt intakt under udarbejdning af denne anmeldelse!