Her på redaktionen har vi i lang tid glædet os til marts og april, for der er virkelig nogle fede koncerter linet up i København. Til at kickstarte moshsæsonen inviterede ARCHITECTS sammen med STRAY FROM THE PATH, NORTHLANE og MORE THAN LIFE til gode tider med ens venner i PUMPEHUSET – læs her, hvordan det gik ned.

MORE THAN LIFE (GB)

Selvom de var første band på plakaten, så var der ingen tvivl om, at de var hovednavnet hos en god sjat af aftenens gæster, særligt blandt de mest tatoverede og følsomme drenge. Af frygt for ikke at glide i de salte tårer i pitten stillede vi os nede bagi for at lade dem, der virkelig havde glædet sig, få fuldt råderum til at pege følsomt tilbage på forsangeren og stage dive.

Vi havde store forventninger, da forsangeren trådte ind med en NAILS-long sleeve på – den ene halvdel af redaktionen fik straks lyst til at hoppe ind på All In Merch og købe noget fed mærsk, men måtte minde sig selv om, at han var på arbejde og at det måtte vente til senere.

Vokalisten gav alt, hvad han kunne – der blev grebet fat i fyrene i crowden, så de kunne få lov til at synge med på de vigtigste og mest følsomme vokalbidder og halvvejs inde i koncerten var både trøje og t-shirt også røget (beanien sad selvfølgelig stadig fastmonteret), så der kunne flashes de nye tourtusser, han lige havde fået lavet.  Resten af bandet virkede dog lidt som om, at de bare havde endnu en dag på kontoret og man kan diskutere, hvor hardcore det er, at den ene guitarist har valgt at få tatoveret Nike-logoet under sit øje – sellouts much?? Når det er sagt, så fungerede numrene absolut – selvom det for de uindviede var lidt svært at fange de mere subtile nuancer i musikken, så er et nummer som Do You Remember på plade noget af det bedste indenfor moderne crycore:

Er det her lige hardcore-verdenens svar på FUCKING ÅMÅL eller hvad??

Koncerten lå hos denne redaktionen ikke til mere end fem ud af otte moderigtige beanies,

men af hensyn til DKHC-crewet, der virkelig havde glædet sig, får de 7/8.

NORTHLANE (AUS)

Den ene halvdel af redaktionen var slet ikke klar over, at dette band skulle spille, så han var meget spændt på at se om PARKWAY DRIVE‘s djentede lillebror kunne levere. Forsangeren trådte ind med omvendt kasket, bredt smil og en fuck-hvor-er-det-fedt-at-være-her-attitude, så forventningerne var høje. På trods af at guitaristens (bassistens?) instrument var 7-strenget fik drenget rykket godt med på deres tonstunge breakdowns. Forsangeren var ikke bleg for at levere et par hip-hop-inspirerede “fingerpistoler” som blev affyret når bassen leverede de ekstra dybe “UMPPHHH!!”:

Fingerpistol fra Northlanes frontmand! Der blev fyret breakdowns af i hovedet i tide og utide!!

Alt i alt var redaktionen ganske tilfreds med gutterne fra Northlane. Vi kendte dem ikke inden showet, men vi var underholdt og nikkede anerkendene til hinanden adskillige gange under settet – ikke mange bands får den slags accept fra redaktionen ved vores første møde med dem. Godt gået, Northline! For god underholdning, fremtids-djentede breakdowns med noget awkward clean vox her og der får drengene 4 ud af 6 grimme DeviantArt-grafik fra 2002:

architectsarchitectsarchitectsarchitectsarchitectsarchitects

STRAY FROM THE PATH (US)

Desværre havde forsangeren fra SFTP et dødsfald i sin nære familie og måtte med kort varsel drage mod sit hjem i Long Island. Resten af bandet var blevet enige om at fortsætte på touren, og få hjælp af drengene fra hhv. MORE THAN LIFE, NORTHLANE og ARCHITECTS til at gennemføre koncerten.

Sam Carter fra ARCHITECTS var første mand på mikrofonen, iført en rimelig dateret camo-hoodie (tror han vi skriver 2k12??). Så snart han kom med første råb, så var al fokus på klunset dog glemt, for for helvede, hvor har han dog en svedig vokal. “Badge & A Bullet” blev leveret så tungt og heftigt, at al ærgelse over Drew fra SFTP ikke kunne være der nærmest var glemt. Bagefter fik vi “Mad Girl”, indtil det blev bassistens tur til at gribe mikrofonen. Senere kom også forsangerne fra aftenens to andre bands også til, hvor specielt NORTHLANEs forsanger leverede en solid præstation.

Man kan sige hvad man vil om bandets blanding af hardcore, RAGE AGAINST THE MACHINE og rap-vokal (stor uenighed på redaktionen, om det er fedt eller ej), men der var ingen tvivl om, at der blev tændt godt op under publikum under deres sæt. For god energi og et eksemplarisk bevis på HCxFAMILY får STRAY FROM THE PATH 4/6 brugte Tom Morello-effektpedaler:

architectsarchitectsarchitectsarchitectsarchitectsarchitects
(billedet er sakset fra modernguitarist.com og hedder tom-morello-gear.jpg så redaktionen er meget sikker på at det her rent faktisk er hans gear!)

ARCHITECTS (GB)

Med et nyligt udgivet album i ryggen blev det nu ARCHITECTS’ tur til indtage den lille scene i Pumpehuset og se, om der var mere energi gemt i de unge mosh warriors. Med “Gravedigger” som første nummer er der dog ingen tvivl om, at en del havde sparet kræfterne, for der var straks masser af liv på dansegulvet.

Den ene halvdel af redaktionen måtte trække stikket halvvejs inde i deres show, hvor showet også rent musikalsk tabte tempoet lidt hos undertegnede. Dette var dog glemt, da bandet gav en 1-2-3 punch med “Early Graves”, “Broken Cross” og “These Colors Don’t Run” til at gå hjem på.

Sam Carter var pitch perfect hele showet igennem, ligesom resten af bandet også spillede ufatteligt tight – det kunne selv denne musikjournalist godt se og høre efter en god slat fadøl. Selvom nogle af sangene blev lidt monotone undervejs, så opvejer ARCHITECTS’ bedste sange for dette. For en solid præstation og deres fede merch får drengene fra Brighton 7/9 foldere fra PETA:

petaflyer_colorpetaflyer_colorpetaflyer_colorpetaflyer_colorpetaflyer_colorpetaflyer_colorpetaflyer_colorarchitectsarchitects

skodreview