“Har lige været ude og købe kasketter med mine venner, no biggie”

Det har holdt hårdt og mange var i tvivl om det ville lykkes: kunne de britiske easycore-konger fra ME VS HERO komme med et nyt album, der lever op til debutten “The Days That Shape Our Lives”, som har været soundtrack til mangen en sommer hos denne redaktion? De droppede for et års tid siden nummeret “Heisenberg”, der varslede en mere tr00 retning (tænk The Story So Far), og selvom det bestemt ikke var dårligt, så kunne vi ikke undgå at være nervøse. Easycoren har i forvejen trange kår, så derfor ville det være trist, hvis en af de sidste bastioner indenfor genren droppede breakdowns og gang vocals for at skrive ‘meningsfyldte tekster’ og tage promobilleder iklædt skovmandsskjorter og Nirvana-tee’s i en skov. Nu er de så endelig ude med et nyt nummer fra deres kommende skive.

Mit fjæs efter første gennemlytning: :/

Efter den første skuffelse havde lagt sig pga. manglen af breakdowns og tekster om hvor nice det er at have gode venner at hænge med, så blev jeg dog enig med mig selv om, at det faktisk slet ikke er dumt, det her. Selvom lyden er mere ‘voksen’ – og seriøst, hvor oplagt er det lige at smide et breakdown på efter 2:50 i stedet for at stoppe nummeret abrupt?? Getting blue balls over here :( – så har det stadig gode, positive vibes og kan efter denne redaktions mening sagtens høres en solrig eftermiddag på Dronning Louises Bro. Så snart nummeret bliver tilgængeligt på Spotify, så er det i hvert fald garanteret en plads på DUDE MANORs ultraselektive og specielt udvalgte easycore/pop-punk/skramzlife-spilleliste – en ære, som ikke tilfalder enhver (musikjournalistik og -kuratering handler ikke om at få venner, det ved vi alle).