I fredags kom redaktionen + gode venner og søde veninder endeligt op af diverse kontor- og biblioteks-stole, fik hovedet ud af bøgerne og væk fra skærmen og ud i den sprøde forårsluft. Vi begav os nemlig denne fredag mod KB18, hvor kongerne af dansk moderne trendhardcore – SCARRED BY BEAUTY – inviterede til skøn barbecue inden de ville indtage scenen, sammen med adskillige andre prominente medlemmer af DKs melodiske hc scene:
10174800_10151978366017035_7793319142552821286_nRedaktionen må være ærlig og indrømme at vi ikke var 100% bekendte med alle drengene på aftenens plakat. Vi har tidligere lyttet til Scarred by Beauty live, og dengang synes vi også det var lækkert. Derudover har Mountaineer udgivet en særdeles tidssvarende og facebook-like inducerende musikvideo til deres følsomme Touche Amore tribute, som redaktionen har lyttet lidt til

Udover selvfølgelig musikken, var vi også helt klart på SBB drengenes fine grill-arrangement. Efter at have været et smut forbi Super Brugsen og stocke op på lunkne royal pilsnere, alkofrie nordic og noget SLAGTERGODKENDT GRILLKØD med chilimarinade var vi klar til at rykke mod KB18. Solen stod højt på himlen, og der var lagt i kassen til en god runde hangz med hardcore-bros fra det ganske danske land:

stemning1

Efter at have lunet vores kød og vores nutana falafler var vi i den grad klar til aftenens første band: EMBRACING SICKNESSGutterne leverede noget helt solid internet-godkendt Hundredth/Liferuiner inspireret HC som vi sagtens kunne stå og vippe lidt med foden til. Deres stagepresence var mest repræsenteret med store glade smil fra hele holdet samt søde ‘hoppen-på-stedet’-moves, og forsangerens tydelige glæde ved at spille denne aften var totalt smittende. Selvom de var aftenens åbner, virkede de ikke til at lade sig mærke. Redaktionen tildeler de entuasiske trendy drenge 1 ud af 1 opvarmningsgig for et lidt outdated metalcore act på pumpehuset:

Vi smuttede igen ud i den friske luft til den utroligt billige kasse ROYAL PILSNER dele af redaktionen havde købt. Imens redaktionen, sammen med vores fotograf undersøgte modesituationen til sådan et ægte HxC event, smuttede vores bff Neema ind og fangede de næste drenge i Lost In Despair. Vi bringer her hans ufiltrerede anmeldelse:

Uden at have nogen voldsom kendskab til bandet vidste jeg at de spillede en form for metalcore, nærmere i stil med August Burns Red, While She Sleeps og Parkway Drive, og at deres bassist Jakob Gungaard Hansen uden tvivl har stået model til nogle havenisser jeg har set [what? -red]. Vi kalder ham Jokke for future reference. Lige fra starten var det tydeligt hvem der var i centrum i bandet – det var trommeslageren Tore. Han spillede tight som ingen anden og var voldsomt kreativ. Bevares, der var en forsanger og to guitarister, hvoraf den ene var høj, men gik ubemærket pga at han var nede i crabcore-stance nonstop. Men uden tvivl trommerne der var højdepunktet. Der har desuden floreret rygter om at Tore har startet nyt band ved siden af aftenens show. Så der er nok noget at holde øje med der! Sidst er det bemærkelsesværdigt at Jokkes lange perfekt velplejede, kastanjebrune skæg sad yndigt under hele showet trods en masse headbang. Og så var vokalen lidt lav. 4/6 havenisser [what? -red].

Imens Neema hørte metalcore som i 2009, havde vi udenfor – med kyndig hjælp fra vores hus-fotograf – i bedste Soundvenue stil (hvad er musik uden tøjstil?), trendspottet nogle gæster til aftenens arrangement! Se vores facebook galleri for mere!

_MG_9661 copy copy

Mountaineer vidste (og viste) så absolut hvor det følsomme melodiske hardcore-skab skulle stå. Der var ikke sparet på nogle af klicheerne her: følsomme råb indover feedback fra guitaren, tribaltrommer fra trommeslageren og vokal der ‘knækkede’ indover de særligt emotionelle passager.

Fig. 1: Forsanger bliver råbt følsomt op i hovedet af tilskuere

Fig. 1: Forsanger bliver råbt følsomt op i hovedet af tilskuere

Da mange af drengene i publikum kendte adskillige af aftenens sange, og med knyttede næver i vejret råbte med på adskillige numre var redaktionen helt solgt! Mountaineer var lige som denne slags koncerter skulle være, og vi er imponerede over at DK har produceret et så lovende amerikaner-moderne hardcoreband. Vi glæder os til at følge dem fremover! 4/4 awkward men søde Jeremy Bolm’s til Mountaineer drengene!

jeremy jeremy jeremy jeremy

På grund af kløjs i programmet med den førnævnte kasse bajere gik vi desværre glip af Road To Manila drengene (sorry!), men tilgengæld havde vi Scarred by Beauty i vente!

SBB gutterne leverer noget, ihvertfald for denne redaktion, liiiiige lovligt generisk metalcore / melocore. Heldigvis gik der blot 2 numre og frontmanden fik – ligesom sidst vi så dem – taget tshirten af, så vi ordentligt kunne se alle de flotte tatoveringer. Musklerne var også blevet større i mellemtiden – godt arbejde! Hvad deres musik måske lidt mangler i vores ører, det savner deres liveoptræden ikke: Tight, tonset og glade musikere der hamrede derudaf, breakdown efter breakdown, dobbeltpedal efter dobbeltpedal. Publikum gav også i den grad igen – der blev crowdsurfet, crowdkillet og alt hvad der hører sig til, til et kvalishow. Vi hyggede os OK, men savner lige det sidste ‘UMPH!‘ for at SBB rigtigt bliver noget for os. 3/5 parkway drive neck-tats til SBB-holdet:

necktatnecktatnecktatnecktat_bwnecktat_bw

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Utroligt mange thumbs up til Scarred By Beauty og KB18 for at ligge lokaler til aftenens arrangement. Super god stil med grill og hangout inden, og super fedt med et solidt dansk line up! (Y) (Y) (Y). Håber ikke det er sidste gang SBB stabler sådan en fed aften på benene!

_MG_9727