Hardcoreguderne har virkelig været søde ved os det her efterår. Den ene gode koncert efter den anden er vi blevet forkælet med, og denne lørdag inviterede de australske necktat-bros i THE AMITY AFFLICTION til crucial hangs og følsom hardcore på KB18 sammen med tre andre bands. Utroligt stærkt lineup, og når det så endda var en weekendaften, så kan I sat’me godt regne med, at DUDE MANOR-redaktionen ville være at finde blandt publikum!

NAPOLEON (UK)

Disse dudes fra England har to gange tidligere aflyst shows i Danmark, så det er med krydsede fingre, at vi triller tidligt mod KB18 for at nå at fange dem. Dørene er sat til at åbne omkring kl. 20, med første band på scenen kort efter. Med det faste koncert-turnout i mente regner vi ikke med at, der skulle være problemer med at komme hurtigt ind, men sådan skulle det ikke være – der er kø!

Dette betyder, at vi simpelthen går glip af Napoleon – de går af scenen, netop som vi kommer ind. Smertefuldt, specielt fordi vi kan høre udefra, som den sløve kø bevæger sig, at der bliver leveret nogle virkeligt tunge bass drops. Vi skal dog ikke skyde skylden på NAPOLEON for KB18’s uprofessionalisme, så drengene får 3/6 købajere – vi glæder os til, at de kigger forbi igen inden alt for længe!

øl_farveøl_farve øl_farveøl_bwøl_bwøl_bw

HEART IN HAND (UK)

 

heart in hand

HEART IN HANDs claim to fame er deres overtatoverede forsanger Charlie og bandets ultrafølsomme Tumblrcore, og det er tydeligt, at der er mange, der er kommet denne aften for at banke på brystet og kaste pegefingre efter de her bros. Energien bliver ikke rigtigt returneret fra andre end forsangeren, som til gengæld er flittig til at dele ud af mikrofonen.

Jeg er aldrig helt blevet fanget af gruppen, men det er der heldigvis andre, der er. Selvom deres optræden derfor ikke komme helt op at ringe hos mig, så virker HEART IN HANDs rigtige fans som om, at de er godt tilfredse, og showet giver også lyst til at tjekke deres skiver ud en gang til for at se, om det i virkeligheden ikke er mig, den er gal med. 3/6 Tumblr-ankre til dem!

anker_farveanker_farveanker_farveanker_bwanker_bwanker_bw

THE PLOT IN YOU (US)

the plot in you

BURIED IN VERONA var oprindeligt på plakaten, men aflyste et par uger inden aftenens show. Dette var helt ok med redaktionen, som tidligere har hørt dem på samme spillested, hvor de ikke gjorde det store indtryk. I stedet hoppede amerikanske THE PLOT IN YOU ind og overtog deres spot, og det viser sig bestemt ikke at være noget dårligt trade-off.

Bandet blander, som det er så populært for tiden, klassisk Rise Recordscore med nu-metalinspirationer, i dette tilfælde “I’m-about-to-snap-at-any-moment”-vokaler. De gør det dog bedre end gennemsnittet, ikke mindst fordi deres vokalist er hamrende god til at lave crazy guy-øjne ud mod publikum, så man virkelig kan stå på sidelinjen og tænke “wow, her er en fyr, hvis drømme jeg nok ikke lige har lyst til at høre om”.

Det overrasker mig, at der er så mange, der synger med i aften – bandet har aldrig slået mig som et af de store navne indenfor genren herhjemme, men en inkarneret skare oppe foran er helt på. Det fortjener bandet dog også, for de leverer virkelig en solid koncert. Jeg har kun jocket deres nyeste album, “Could You Watch Your Children Burn” (ret br00tal titel, hvis I spørger mig), og numrene herfra lyder forrygende, selv delene med clean vox. Vi får også et par virkeligt tunge breakdowns, som sætter gang i pitten hos de mosh warriors, der har indfundet sig i aften.

THE PLOT IN YOU giver et virkeligt godt show og gør sig fuldt fortjent til sin plads på plakaten som aftenens næststørste navn. Nårh ja, og så er det også bassistens fødselsdag. Forsangeren laver en joke med, at han i den anledning er på udkig efter en sød dansk tøs til at røre ved hans tissemand. Om det lykkes melder historien ikke noget om, men vi skal nok opdatere anmeldelsen, hvis vi finder ud af noget.

5/6 omvendte pizzakors til de her dudes:

kors_farvekors_farvekors_farvekors_farvekors_farvekors_bw

THE AMITY AFFLICTION (AUS)

the amity affliction

Aftenens hovednavn bringer gennemsnitsalderen godt ned oppe foran, but can you blame them? Følsomme fyre med necktats, der synger om, at selvom det hele kan se sort ud, så bliver du nødt til at kæmpe videre, vil alle dage kunne smelte misforståede teenagepigers hjerter.

Drengene lægger passende ud med “Pittsburgh”, der også er åbningsnummeret på deres nyeste skive, og fra starten er publikum helt med. Der er dømt fællessang hele vejen igennem, og det er fuldt forståeligt, for THE AMITY AFFLICTION kan om nogen finde ud af at skrive nogle fængende omkvæd. Herfra følger der en solid blanding af sange fra alle bandets albums, dog med hovedvægt på den nyeste.

Forsanger Joel Birch (#FREEJOELBIRCH) er hamrende benovet over den modtagelse, de får i aften på KB18, og man kan ikke undgå at blive glad på deres vegne. Tilbage i deres hjemland Australien spiller de shows for flere tusinde mennesker, så det kunne hurtigt have været pinligt, hvis fremmødet havde været standard for de her shows i København, men sådan er det heldigvis ikke.

Som forventet får vi “Don’t Lean on Me” som sidste nummer, og med det nummer sender de publikum svævende afsted ud i København (og til forældrenes bil for en god del af dem). THE AMITY AFFLICTION leverer et stærkt show og gør sig fuldt fortjent til 4/6 lidt smågrimme tegninger af deres bassist:

amity_farveamity_farveamity_farveamity_farveamity_bwamity_bw

Alle billeder er taget at vores bro Tore Knudsen – se flere skud fra aftenen på Facebook!