Der er ingen tvivl om, at de australske surferbros i PARKWAY DRIVE er nogle af redaktionens absolutte yndlings-dudes. Chill fyre, der spiller hamrende tung hardcore-inspireret metalcore, så kan vi altså virkelig ikke bede om mere. De har endnu ikke skuffet os, og derfor var vi selvfølgelig på pletten, da de ramte Amager Bio d. 1. december. Med på plakaten var tyske HEAVEN SHALL BURN, australske NORTHLANE (med ny forsanger!) og amerikanske CARNIFEX.

CARNIFEX (US)

Der var en del forvirring inden koncertstart, hvornår deathcore-fyrene CARNIFEX ville gå på. Redaktionen sørger derfor for at være i Amager Bio tidligt, så vi ikke går glip af dem – vi har vel stadig vores journalistiske integritet.

carnifex

Der er ikke mødt mange op, da CARNIFEX går i krig 18:30, men de, der er tilstede, får en solid levering. Forsangerens vokal sidder lige i skabet, og han har de obligatoriske good looks og necktats, som ethvert deathcoreband med ambitioners forsanger helst skal have, samtidig med at resten af bandet ligner standard metal-dudes (a la SUICIDE SILENCE). Vi får nogle rigtigt heftige breakdowns (specielt “Hell Chose Me” rammer plet) og alt i alt er der ikke så meget at sætte på deres optræden. Deathcore bliver aldrig helt en favoritgenre hos denne redaktion, men vi kan respektere, når det bliver serveret så solidt som CARNIFEX. Ærgerligt, at der ikke var flere til at se dem!

NORTHLANE (AUS)

Redaktionen så djentcore-drengene fra NORTHLANE tilbage i foråret, da de var på en hamrende stærk tour sammen med bl.a. ARCHITECTS. Siden da har de fået ny forsanger, og vi er derfor ekstra spændte på deres show. Bandets gamle forsanger Adrian var god for en masse fingerpistoler og skarp frontmandsattitude, så der er stort pres på deres nye vokalist Marcus Bridge.

northlane

Desværre er lyden så horribelt ringe under først halvdel af bandets show, at vi har svært ved at vurdere ham under de rigtige præmisser. Det bliver heldigvis bedre, og hen mod slutningen er der ikke tvivl om, at han vokalmæssigt er fuldt på højde med Adrian. Vi savner lidt en omvendt kasket og generelt lidt mere swagger,  men til gengæld er hans lange t-shirt-game virkelig on point. Vi fanger aldrig helt, hvad det er for en kæde, han bærer rundt om halsen, så vi håber snart, at de kigger forbi igen!

NORTHLANE slutter selvfølgelig af med “Quantum Flux”, der bliver leveret rigtig solidt. Desværre kommer den dårlige lyd under det meste af showet til at farve vores samlede indtryk. Et mere breakdown-fokuseret band kan måske slippe afsted med det, men når guitaristernes strumming-hånd så ofte bevæger sig op ad guitarhalsen, så skal der altså være styr på det. Til gengæld er deres merch game virkelig skarpt i aften – flere af tingene kunne man sagtens have faldet over i H&M for Mens butik på Købmagergade uden at undre sig!

HEAVEN SHALL BURN (GER)

Nu er det COPENHELL-delen af publikums tur til at have en fest. HEAVEN SHALL BURN fra Tyskland spiller metalcore lige efter bogen uden så mange dikkedarer. Der kommer hurtigt gang i moshpitten og der går heller ikke lang tid, før vi ser den første circle pit i aktion.

heaven shall burn

Jeg må dog indrømme, at jeg keder mig lidt. Bandets tyske arv fornægter sig ikke, for deres musik bliver leveret så præcist og effektivt, at det faktisk bliver lidt kedeligt – de lyder virkelig som tysk metalcore.

Hvis IRON MAIDEN (jaja, de er ikke tyskere – dog stadig kedelige) spillede metalcore, så ville de lyde som HEAVEN SHALL BURN. Det er tydeligvis noget der virker, men det gør absolut intet for denne redaktion.

PARKWAY DRIVE (AUS)

Nu snakker vi. PARKWAY DRIVE spilder ingen tid og sætter hurtigt i gang med “Wild Eyes” fra deres nyeste plade “Atlas”, og publikum er med fra starten.

parkway drive

Scenen er dekoreret med en masse gammelt bras som olietønder mv., der nok har noget at gøre med de meget miljøcentrerede tekster på deres nyeste album “Atlas”. Koncertens sætliste er da også centreret omkring bandets to seneste udgivelser, men der bliver selvfølgelig også plads til enkelte afstikkere. Det er dog tydeligt, at folk er mest bekendt med “Deep Blue” og “Atlas” – det må være COPENHELL-effekten fra deres show i 2013, hvor de tydeligvis scorede en del nye fans, hvis man skal tolke ud fra de t-shirts og hestehaler, du kan spotte blandt publikum.

Bandets smil og glæde over det store fremmøde på sådan en kold mandag aften i december er tydelig at spotte. Specielt forsanger Winston holder ikke igen, men hele bandet er en fornøjelse at følge – de spiller tight og effektivt og er generelt så hamrende australske deres fremtoning. Virkelig nogle dudes, redaktionen er nede med.

Som forventet er reaktionen hos publikum ved slutningen af “Swing” totalt kaos i pitten. Det bliver også sidste nummer inden ekstranumrene, hvor der selvfølgelig bliver sluttet af med “Carrion”

Alt i alt er PARKWAY DRIVE lige så gode, som vi havde håbet. De er virkelig bare på et andet niveau, når det kommer til sangskrivning og performance i forhold til andre store bands i genren. Den bedste optræden, jeg har set med dem? Nah, der skulle jeg nok have været godt væk på Maiden-bryg på Copenhell eller have hamret lunkne dåsepilsnere om formiddagen halvanden time inden de skal spille på Roskilde Festival kl. 13:00 i stedet for at stå i Amager Bio kl. 23:00 en mandag. Jeg går dog stadig derfra fuldt tilfreds.

Alle billeder er taget af vores dygtige husfotograf Tore Knudsen (sorry ladies, he’s taken!), og du kan se flere billeder fra aftenen på vores Facebookside!