goddamn

Den stod på solid engelsk arbejderklasse-garagerock i torsdags, da den engelske duo GOD DAMN kiggede forbi BETA på Amager for at kaste nogle riffs i hovedet på en sandsynligvis godt bedugget flok mennesker. Med som opvarmning havde de den danske, og for mig indtil da ukendte, gruppe SWINDLER.

SWINDLER (DK)

Det er med en solid promille indenbords, at jeg + to kammerater rammer BETA cirka ti minutter efter, at SWINDLER er gået på. Planen var at havde været der til tiden, men så går der sport i at stå for det perfekte afslutningsnummer, inden man kommer ud ad døren, og ja, vi er jo kun mennesker.

Med hurtigt indkøbt guldøl i hånden går vi ind i salen, hvor bandet er i fuld gang. Der bliver fyret sydstatsinspirerede riffs i massevis, og kombineret med forsangerens grus-gurglende vokal mindes jeg bands som I EXIST fra Australien (specielt det her nummer), CROWBAR og lidt af de seneste albums fra MAYLENE & THE SONS OF DISASTER – gode referencerammer i denne anmelders bog.

Specielt den måde, hvor SWINDLERs numre kører op og ned i tempo og energi gør, at man får lyst til at høre mere fra dem. De kan køre derud af med 160 km/t, når det er nødvendigt, men samtidig stopper de også op af og til for at bygge op, og det giver en helt vildt fed dynamik og variation i deres lyd.

SWINDLER er en perfekt opvarmer denne aften på BETA -hårdtpumpet sydstatstråd, der aldrig bliver for rock’n’roll-bøvet. Deres EP ligger på Spotify, så tjek dem ud, smid dem et like på Facebook og sig, at DUDE MANOR har sendt jer!

GOD DAMN (UK)

De to engelske lads (som åbenbart engang var tre) i GOD DAMN var inden annonceringen af deres show ukendte for mig, og selvom jeg sjældent sætter deres slags riffede garagerock på derhjemme, så er det i det rigtige selskab altid garant for et godt show.
De kommer fra Wolverhampton, har været i gang i tre år, og hele deres udstråling og lyd bærer præg af, at der ikke er så meget andet at lave end bare at hamre løs på sin guitar eller trommesæt i det af og til ret kønsløse og triste britiske forstadsliv. Tag en video som den her:

Den har virkelig noget arbejderklasse-tristesse og -kedsomhed over sig, som jeg altid har fundet ret fascinerende. Man skal måske lige se bort fra pigen, der skyder med laserstråler ud ad øjnene, for at fange dette.

Hvordan deres show så er? På dette tidspunkt har indtagelsen af stifter gjort, at det er svært at udpege de specifikke detaljer og elementer, der gør det til et godt show – men et godt show, det er det. Publikum er desværre ikke så meget med og holder sig i klassisk dansk stil tilpas tilbage, så der er god plads oppe foran. Mine to venner og jeg sætter os dog som mål at vise bandet, at der i det mindste er nogen, der har en fest, og bevæger os derfor op i de forreste rækker.

Som altid kan man skrive, når man ikke lige kan huske de nærmere omstændigheder omkring en optræden, at bandet havde en fed energi. JAPANDROIDS har før bevist, at et band ikke behøves mere end guitar og trommer, så længe at de fylder på med singalongs og musik, der giver dig lyst til at kramme og råbe med dine venner. Det samme formår GOD DAMN denne aften. Det er derfor med stiv nakke og smil på fjæset, at vi bevæger os ud i baren da bandet går af. De kommer selvfølgelig også i god DIY-stil og hænger ud bagefter, hvor jeg er sikker på, at vi får kastet en masse ros i deres retning og en masse flere øl i vores. Jeg vågner i hvert fald op dagen efter med alt mit tøj på.