Ti år i streg er det nu lykkedes at samle Metaldanmark på Refshaleøen til tre dage (well, fire dage, hvis du tæller den lidt underlige opvarmningsdag med, som de introducerede sidste år), hvor der bare skal drikkes mjød, smadres biler, prøves whiskey, spises smørrebrød – nårh ja, og så måske også høres lidt musik, hvis der er tid til det!

Copenhell har efterhånden udviklet sig til det rene Gathering of the Juggalos, når det kommer til extracurricular activities, men som de musikeksperter/conneseur– connisur– (tjekker lige Google) … connoisseurs, som vi er her på Dude Manor, så vil denne gennemgang af programmet til Copenhell 2019 udelukkende fokusere på det, det i virkeligheden handler om: at hakke sig heeeeelt ned i baje– at høre fed musik, selvfølgelig (og så drikke øl imens).

Du har måske allerede en god idé om de bands, du gerne vil se i år. Ja, måske har du endda printet programmet ud på din arbejdsplads’ printer i frokostpausen og sat kryds ved dem, du bare SKAL se. Men i virkeligheden var det spild af tid, for vi har her på redaktionen gjort det hårde arbejde for dig. Læs derfor videre for at se, hvordan lige præcis DIT Copenhell-program skal se ud her i 2019.

Onsdag

Onsdag er den førnævnte opvarmningsdag, som jeg stadig har lidt svært ved at gøre mig klog på. 1000Mods er ret fede og jeg kunne godt se mig selv stå i lidt støv og nikke med kasketten til dem, men Copenhell-traditionen foreskriver bare, at torsdag er der, hvor det hele rigtigt går i gang. Hører dog fra eksperter på området, at Immolation skulle være ret fede, så bliv i det mindste hængende til dem, hvis du beslutter dig for at tage derud.

Torsdag

Jaaa, nu snakker vi. Her anbefaler jeg at samles med dit hold om formiddagen, så I kan køre hinanden fuldstændigt op i en grad, hvor festivalen nærmest kun kan skuffe.

Psych: det gør den selvfølgelig ikke.

Konvent får lov til at sparke ballet i gang, og dem kan jeg i høj grad anbefale, at du får tjekket ud. Om jeg selv får det gjort? Uha, her kommer det nok til at være op til gruppementaliteten — det er vigtigt, at man ankommer som samlet gruppe, men hvis du kan få dannet konsensus om, at I allerede skal være derude så tidligt, så more power to you. Her skal man også have i mente, hvordan ens promille er; er du klar til at kaste dig ud i 50-kroners-fadøl så tidligt på dagen? Yeah, didn’t think so.

Demons & Wizards klokken 14:30 har jeg en stærk idé om, at jeg bliver hevet med til, men det er ikke med min egen gode vilje. Skindred bliver et hard pass, og så kl. 16:15 spiller 90’er-rockerne i Stone Temple Pilots. Ikke noget, jeg personligt har det store forhold til, men hey, de kan ses fra bakken.

Åååh, bakken. Lad os lige tage en pause og snakke lidt om den. Bakken er, for de uindviede, det område, hvor du kommer til at bruge allermest tid, hvis du altså forstår at tage ordentligt på Copenhell og ikke render frem og tilbage mellem vikinge-jacuzzis, karaoke og chilismagning. Her kan du mødes med dine kammerater, finde nye venner, gemme dig under baren, når det begynder at regne — Copenhell starter og slutter her. Det er stedet, hvor du kan være til koncert og samtidig ikke være til koncert, hvor du kan gå kold i eftermiddagssolen og vågne op helt skoldet, hvor du kan stå op og råbe “kan du se mig nu?” i en evighed til din ven, der er på vej med fem fadøl til holdet. Lyt til mit råd: brug bakken. Elsk bakken. Vær bakken.

bakken

Tilbage til programmet og årets største clash: Terror kl. 17:30 på Pandæmonium-scenen og Refused kl. 17:45 på Hades. Førstnævnte er garanti for den helt klassiske go’e hardcore, som vi så forfærdeligt savner hvert eneste år på Copenhell og derfor vil det fra et forretningsmæssigt perspektiv være bedst at investere ens tid her, hvis du gerne vil vise bookerne, at der er efterspørgsel på ‘coren. Refused er til gengæld vanvittigt fede live, så det bedste, vi kan håbe på, er, at Terror leverer et solidt og intenst show på en 40 minutters tid, og vi så kan nå at fare over til Refused bagefter og lige råbe “CAN I SCREAM?!” til “New Noise”, når de forhåbentlig spiller den sent i sætlisten.

19.15 er guitar-legenden Slash på scenen sammen med buttrockeren Myles Kennedy – jeg har ikke lyttet til noget af det, de har udgivet sammen, men er sikker på, at hvis du er til ‘den fede rock’, så bør du klart indfinde dig ved Helviti-scenen på dette tidspunkt.

20.45 rammer vi endnu et højdepunkt i årets program, Fever 333. Hvis du er bekendt med forsangerens tidligere band letlive. og måske endda så dem på Roskilde Festival for et par år siden, så ved du, at det bliver et show uden lige. Og når du så lige sætter ham sammen med en guitarist fra kaosbandet The Chariot og trommeslageren fra Night Verses, så tør jeg godt garantere, at det her bliver et af årets højdepunkter. Tænk Rage Against the Machine tilsat lidt sød post-hardcore og du har en meget god ide om, hvordan de lyder. Og helt ærligt, Halestorm er det eneste band, der spiller samtidig, så det her burde være en no-brainer.

22.30 spiller Tool, og det skal du jo se.

Relateret billede

Vanen tro slutter vi af med den onde doom/black metal lidt efter midnat, hvor Fiendog Vltimas begge spiller klokken 00.15 på henholdsvis Pandæmonium og Hades. Hvis jeg ikke er klar til at tage hjem på det tidspunkt, så lander valget nok på Vltimas, da de vist har ham fra Morbid Angel med (“was that a bear?”).

Fredag

Anden dag på Copenhell. For frit at parafrasere ham duden fra Baest i deres DR 3-dokumentar, så er kroppen her bare klar på at svinge håret og drikke bajere (han sagde godt nok på fjerdedagen, men konceptet tæller stadig).

Redaktionen plejer her at mødes i Torvehallerne til en confit de canard-sandwich og en saftig IPA fra Mikkeller Bottle Shop til lige at tage toppen og varme korpusset op. Herefter tager vi den klassiske gåtur fra Christianshavns Torv ud til Refshaleøen – et godt bud er, at vi nok er fremme omkring 13.30. Det er lidt ærgerligt i forhold til de søde drenge i Cabal, som har fået æren af at spille på Copenhell i år, men også det utaknemmelige tidspunkt 12.30. Hvis du kan slæbe dig ud til det tidspunkt, så vil jeg varmt anbefale det, men er sikker på, at drengene også har forståelse for dine tømmermænd.

Forsangeren i Cabal sætter lige en gæst på plads, der hellere vil høre folk-metal fremfor deathcore.

13.45 spiller der nogen, der hedder Unleashed. Det er angiveligt god klassisk dødsmetal – umiddelbart sagtens noget, man lige kan stå og nikke med hovedet til med dagens første fadøl i hånden til.

14.00 er der dog allerede noget core-relateret på programmet i form af Trivium. Jeg har aldrig rigtig dyrket dem, og ud fra, hvad jeg har hørt fra mine fellow core-comrades (coremrades?), så er de faldet lidt af på den i deres senere år, hvor der er gået lidt for meget klassisk heavy metal i den. De spiller dog heldigvis på Helviti og det betyder — jep, du har gættet det: de kan ses fra bakken.

15.15 kan jeg godt se mig selv til djent-drengene i Tesseract – allerede et kvarter efter spiller de hypede thrash-krigere i Alien Weaponry ovre på Pandæmonium, men er ærligt talt bange for, at alt det der hakke-dans og whatnot bliver lidt for gøglet til mig.

16.30 spiller Pretty Maids. Så’ deeet…

18.00 er der mulighed for lige at få varmet nakkemusklerne op hos de danske Baest, inden det for alvor går ned 18.45 med Whitechapel. De har bevæget sig væk fra den virkelig tunge (som i, riiii’tigt tunge) deathcore til en mere kompleks og mindre ond lyd, som de dog i modsætning til andre bands i genren er sluppet noget bedre fra. Er spændt på at høre, om forsanger Phil Bozeman viser lidt frem af slamsuger-vokalen – uanset hvad skal det nok blive et heftigt show.

19.45 skal man sgu nok se Lamb of God – ikke et band, jeg rigtigt dyrker på plade, men live leverer de, og med deres inkarnerede fanbase i Danmark i mente skal det nok blive en mindeværdig optræden, specielt hvis man forsøger at gentage stuntet fra 2012.

21.30 og 21.45 spiller henholdsvis bluesrockerne Clutch og de danske old school heavyhoveder Slægt. Ikke rigtigt noget, jeg har behov for at se, men på det her tidspunkt er det måske også godt med en lille ølpause på bakken inden, at Slipknotrammer Helviti-scenen kl. 23.00. Det er et band, der er garant for et godt live-show og har også tilpas mange fede numre til, at det nok skal blive et solidt hovednavn denne fredag. Husk dine baggy skater-jeans og Static-X-tee i XXL for 10/10 teenage-nu-metal-tider.

Heilung er et ret hyped folk-metal-band fra Danmark, som angiveligt skulle spille nogle ret syrede koncerter. Afhængigt af mit altid åbne sind (samt åbne øjne) kl. 00.45 kunne det godt være, at man skulle se giraffen – ellers bliver det nok Belphegor for lidt ond dødsmetal samtidig på Pandæmonium. Dette er selvfølgelig alt sammen skrevet med det udgangspunkt, at jeg er i live på det her tidspunkt — absolut ingen garanti.

Lørdag

Lørdagen er altid en underlig fugl på Copenhell. Formen kan både være til, at du med det samme, når du vågner, tager telefonen op og får arrangeret, at du og vennerne skal i gang med at drikke med det samme, eller at du virkelig skal slæbes med derud. Vi satser dog på det førstnævnte og rammer festivalpladsen omkring 14.30, hvor de engelske metalcore-dudes i While She Sleeps retter op på sidste års aflysning. De plejer altid at være fede live, så det skal nok blive en fin start. Hvis du er mere morgenfrisk, så kunne Demon Head 12.30 nok også være ok fedt, men hey, you do you.

15.30 spiller navnet, ingen havde ønsket: Living Colour. Ej, nu skal jeg ikke lyde for sur, men det er altså virkelig en underlig booking. Jo, vi har da alle jammet til “Cult of Personality” i Guitar Hero, men er det virkelig nok til at smide dem på hovedscenen? Eller er det mig, der er out of the loop og det, folk i virkeligheden vil ha’, er funkmetal fra 90’erne (ja ja, jeg ved godt, at de har udgivet et album i 2017, jeg er trods alt graverjournalist)? Vi får at se.

17.15 anbefaler jeg Orange Goblin på Pandæmonium – groovy stoner metal uden så mange dikkedarer, og jeg forudser, at det lander på det helt rigtige tidspunkt, hvor kroppen er ved at vågne rigtigt op til dåd igen. Så kan du altid gå hjem og spille riffet fra “Smoke on the Water” på din guitar om søndagen i stedet for at se Glenn Hughes kl. 17.00, hvis du virkelig skal ha’ dit Deep Purple-fix.

18.15 kan du få dit vikingeskib på med Amon Amarth, hvis du er til den slags, og så 19.45 er det tid til endnu et hovednavn for redaktionen i år, nemlig crossover-thrasherne i Municipal Waste. Jeg har ikke haft fornøjelsen af at se dem før, men jeg er sikker på, at de nok skal fyre op under en raging backyard kegger.

The Psyke Project forstummer

22.15 er det tid til lidt af et scoop, nemlig til begivenheden gendannede The Psyke Projekt. De spillede her også til Copenhells første år i 2010 og derfor er det mere end passende, at bookerne har formået at overbevise de danske hardcore-legender om at vende tilbage til scenen en ekstra gang. Mon ikke de efterhånden ældre dudes lige har taget en ekstra omgang på løbebåndet i Fitness World for at få ungdommens udholdenhed tilbage? Hvis man kender dem ret, så bliver det i hvert fald en kaotisk omgang, hvor de helt sikkert ikke gider at holde sig til bare at stå på Pandæmonium-scenen.

23.30 får Scorpions æren af at lukke Helviti-scenen som lørdagens hovednavn. Liiiidt af en falliterklæring — de spillede her så sent som i 2016, og jo jo, der må da gerne være gengangere, men når du er nødsaget til at sætte dem på til at slutte festivalen i år, så ser det altså lidt underligt ud. Det er jo ikke ligefrem et up-and-coming band, der nu endelig har bevist deres værd og gjort sig fortjent til at være et hovednavn, vel? Nydes bedst fra bakken, eller også er det måske nu, at du skal tjekke Biergarten-området ud – der burde i hvert fald være god plads.

Hvis du (og med “du” mener jeg “mig”) stadig kan stå på det her tidspunkt, så vil Uada med deres melodiske black metal kl. 01.15 være ret fedt at se. Kvelertak er også ret fede live, men dem har jeg set — det skal selvfølgelig ikke afholde dig fra at overvære dem, nu fortæller jeg jo bare lige, hvordan det forholder sig med mig, ik’?

 


 

And there you have it: din guide til, hvordan du får den fedeste Copenhell-oplevelse i år. Du vil nok falde over andre guides i den kommende tid, men dem kan du roligt ignorere.

Vi ses på Refshaleøen!